Efter mere end 60 år: Dropper elsket nytårstradition

DR har ikke længere rettighederne til at sende skihop 1. januar

Der vil ikke være skihop på DR 1. januar, som der plejer. Foto: Claus Bonnerup
Der vil ikke være skihop på DR 1. januar, som der plejer. Foto: Claus Bonnerup
Følg Film og tv

Hvis du er en af dem, der efter en festlig nytårsaften elsker at tune ind på DR 1. januar til en omgang skihop, bliver du slemt skuffet.

DR har nemlig mistet rettighederne til det traditionsrige sports-tv, skriver B.T..

'Det er ærgerligt at sige farvel til en lang tradition, men sådan er vilkårene nu engang på markedet for sportsrettigheder. Vi glæder os til gengæld til at vise masser af spændende konkurrencer fra årets største vintersportsbegivenhed, vinter-OL i Beijing', siger chefkonsulent Jan Rosendal, der er chefkonsulent i DR og står for indkøb af sportsrettigheder, til B.T..

Over for Ekstra Bladet bekræfter Jan Rosendal, at der ikke vil blive skihop på DR 1. januar.

Han kan dog oplyse, at der de senere år blot har været omkring 300.000 seere, der har fulgt med i skihop, mens for eksempel nytårskoncerten i Wien har været mere populær.

Nye kommentatorer
I stedet er det nu Nent Group Danmark, der står bag både TV3 og streamingtjenesten Viaplay, som har erhvervet rettighederne. Og det vil netop være Viaplay, man skal tænde for, hvis man fortsat vil se skihop nytårsdag.

Det bekræfter Nent Group over for Ekstra Bladet.

De oplyser desuden, at Tommy Kjærsgaard-Rasmussen og Christian Borch vil kommentere slagets gang på Viaplay.

Foruden Viaplay vil Xee-kunder også kunne følge med på kanalen, der efter nytår skifter navn til See.

Oversvømmet af klager
Den traditionsrige skihop-konkurrence fra Garmisch-Partenkirchen har været sendt på DR siden 1959 med undtagelse af 2008, hvor det blev sparet væk.

Og dengang blev DR oversvømmet af klager, har daværende nyhedsredaktør Ninna Kokholm fra DR Medier tidligere fortalt i en pressemeddelelse.

'Vi ved, at rigtig mange sætter pris på at starte året på den måde. Og havde vi ikke lagt mærke til det, gjorde vi det i hvert fald i 2008, hvor vi for første og eneste gang ikke sendte skihop på grund af DR’s daværende økonomiske udfordringer. Det gav en byge af henvendelser', forklarede hun.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.