Det skabte stort postyr, da Frederiksberg Hovedbibliotek for nylig inviterede til et arrangement, hvor dragqueens skulle lave et prinsesseshow for fremmødte børn.
Enkelte kritiske røster mente nemlig ikke, at man kunne udsætte børn for synet af mænd i kjole og med makeup, og det fik meningsdannere på sociale medier til at stå i kø for at tilkendegive deres støtte til arrangementet og drag-miljøet.
Læs også: Lad nu børnene
En af dem var 'X Factor'-vært Sofie Linde, der i en story på Instagram bakkede op om showet.
'Hvis man er bange for at eksponere ens børn for dragqueens - så bliv væk, men ødelæg ikke oplevelsen for os andre og for vores børn', skrev hun og udtrykte samtidig sin sympati med minoriteter, der bliver udsat for had.
En lånt kjole
Sofie Linde kunne til Ekstra Bladet efter fredagens 'X Factor' semifinale fortælle, at hendes kjole også fungerer som en hilsen til dragmiljøet.
- Jeg har lånt den af en dragqueen, der hedder Betty Bitchslap, som har haft den på i Gasolin-forestillingen, forklarede hun efter showet.
Drag-arrangementet og demonstrationen mod det var dog ikke hovedårsagen bag aftenens påklædning.
- Nej, det er ikke derfor. Det er i virkeligheden også en lille hyldest til, at jeg jo har haft 'rumprinsesse' som inspiration i alt mit tøj i de mange år her på 'X Factor', og jeg elsker det her sæt, sagde hun, men fortsatte dog:
- Men det er da klart, at det gør da ikke noget i disse tider, hvor vi taler om dragqueens og vigtigheden af dem, og at man har ret til at være den, man ønsker at være og dragshows som kunstform i det hele taget. Så kan vi sagtens sende en hilsen dertil ja.
Mænd i prinsessekjoler kan ikke hidse de kendte op. Men det kan debatten til gengæld
Afbrød interview
Ekstra Bladet ville sidste fredag gerne have talt med Sofie Linde om hendes holdning til debatten om dragshowet.
Det ønskede TV 2's kommunikationsfolk dog ikke, og de afbrød interviewet.
Efterfølgende forklarede HAVE Kommunikation og PR, som står for pressehåndteringen til 'X Factor', til Ekstra Bladet, at de afbryder alle interviews, som ikke handler direkte om 'X Factor'.
Konspirationsteorierne sad i føresædet hos mange af de fremmødte til demonstration mod børne-drag på Frederiksberg bibliotek. Men hvad har dragshow for børn at gøre med vacciner, Deep state og World Economic Forum? Ekstra Bladet prøver at finde svaret