Aktiekursen for Netflix stiger til nye rekord-højder, og medvirkende til dette er den voldelige hitserie 'Squid Game'.
Kursen ligger således nu på 665 amerikanske dollars, skriver Finans.
De seneste seks måneder er aktiekursen steget med mere end 31 procent.
Himmelflugten kommer, efter at streaming-giganten i forrige uge fremlagde et kvartalsregnskab, som viste stor fremgang.
Hele 4,4 millioner nye kunder har Netflix således erhvervet sig siden sidste kvartal. Dermed er der nu 213,6 millioner betalende kunder i butikken.
Tjenesten har i årets tredje kvartal desuden haft en omsætning på næsten 48 milliarder kroner. Det er en stigning fra omkring 41,3 milliarder kroner i samme kvartal sidste år.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Vind - eller dø
Og den kontroversielle sydkoreanske serie 'Squid Game' kan meget vel tænkes at have en finger med i spillet.
Serien - hvor man følger en gruppe gældsramte mennesker, som dyster mod hinanden om en enorm pengepræmie og med livet som indsats - er nemlig den mest sete Netflix-serie nogensinde.
Den er blevet set af 142 millioner husholdninger i de første fire uger efter premieren og har ligget nummer et hos streamingtjenesten i 94 lande.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Det Konservative Folkepartis gruppeformand og undervisningsordfører, Mai Mercado, tordnede i sidste uge mod DR-programmet Ultra Nyt, et nyhedsprogram for børn i alderen ni til 14 år.
Det skyldes, at de havde lavet to indslag om serien, som ellers ikke just er for børn.
Det kan du læse mere om her.