Annonce:
Annonce:

Efter streaming-bombe: Dropper aftalen

Netflix, TV 2 og Viaplay har siden januar stoppet bestilling af dansk indhold efter rettighedsaftale. Den aftale er nu droppet, og nu forhandles der med de enkelte streamingtjenester

Rasmus Botoft er en af bl.a. de skuespillere, som har været ude og italesætte situationen. - Der skal findes en løsning, siger han.
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

En aftale, der skulle sikre danske kunstnere og filmfolk bedre økonomiske forhold i streamingverden, er nu kastet op i luften.

Den rammeaftale, som Create Denmark har lavet med Producentforeningen - og som har medført et produktionsstop af dansk indhold fra en række store streamingtjenester - gælder ikke længere.

Create Denmark trækker sig nemlig fra rammeaftalen. Det skriver foreningen, der samler kunstnere bag filmbranchen, i en pressemeddelelse.

- Create Denmark forhandler i disse dage med flere af streamingtjenesterne og har på den baggrund besluttet ikke at fastholde rammeaftalen indgået mellem Create Denmark og Producentforeningen.

- Vi fortsætter i stedet vores forhandlinger om nye rammeaftaler med hver enkelt streamingtjeneste.

Rammeaftalen skulle ellers sikre, at kunstnerne bag film og serier får en større bid af den økonomiske kage

Annonce:

Siden den trådte i kraft på årets første dag, har bestillingerne af nye danske film og tv-serier stået stille.

Alternativ på vej
Og derfor står de danske kunstnere et 'utåleligt sted'. Det mener Benjamin Boe Rasmussen, som er talsmand for Create Denmark.

- Vi er nødt til at snakke med hver enkelt tjeneste for at løse de udfordringer, vi står over for lige nu, skriver han i en sms til Ritzau.

Allerede i februar meddelte TV 2 Play, at aftalen var for dyr, og at TV 2 derfor ville sætte udviklingen af nye produktioner på pause.

I juni lød det fra Netflix og kort efter også fra Viaplay, at selskaberne helt ville stoppe udviklingen af nye serier og film i Danmark.

Benjamin Boe Rasmussen kan ikke sige noget konkret om, hvorvidt de kommende forhandlinger med streamingtjenesterne kan sikre lige så gode forhold som dem, kunsterne stod til at få i rammeaftalen.

- Vi kan ikke rive aftalen i stykker uden at præsentere vores medlemmer for et alternativ. Det er alle parter klar over, skriver han.

Annonce:

Forhandlinger i gang
Ekstra Bladet talte onsdag med direktør for Producentforeningen, Jørgen Ramskov, der her kaldte situationen alvorlig og fortalte, at det var 50 serier, der var blevet sat på pause.

Ellers havde han ikke så meget at sige til forhandlingerne, og samme melding får Ekstra Bladet, da vi torsdag ringer til ham og spørger om den nye udmelding fra Create Denmark.

- De har meldt ud, at den aftale, vi indgik, ikke kommer til at fungere. Derfor forhandler vi om en ny, og det har vi gjort i et stykke tid. Så der er ikke så meget nyt i det. Vi erkendte på et tidligt tidspunkt, at aftalen ikke fungerede, og den erkendelse har de også nu. Det er bare fint, siger Jørgen Ramskov.

Jørgen Ramskov til premieren på Netflix-serien 'Kastanjemanden' 21. september 2021. Serien er en af de sidste danske serier, som er udviklet til streamingtjenesten. Foto: Jonas Olufson
Jørgen Ramskov til premieren på Netflix-serien 'Kastanjemanden' 21. september 2021. Serien er en af de sidste danske serier, som er udviklet til streamingtjenesten. Foto: Jonas Olufson
 

Han understreger, at han er helt enig i beslutningen og fortæller, at de to parter sammen forhandler med de enkelte tjenester.

- Så der er ikke noget drama mellem jer?

- Vi har måske været lidt uenige om, hvor hurtigt man skulle sige, at aftalen ikke duede. Men nu er vi enige om at se fremad og lave en ny aftale.

Hvor tætte er I på det?

Annonce:

- Uh, det er sådan noget, man ikke kan sige noget om, når man forhandler.

- Men er I så ved godt mod?

- Ha ha. Prøv at høre. Du fisker, og du fanger intet. Vi forhandler, og derfor kommenterer vi ikke på forhandlingerne, slutter Jørgen Ramskov.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: