Annonce:
Annonce:

Efter TV2-debut: - De klipper som det passer dem

Den første kvindelige landmand i 'Landmand søger kærlighed' ønsker en mand, der kan være selvstændig og ikke spørge mor om lov - Han skal dog heller ikke fylde for meget

26-årige Stine er første kvindelige landmand i programmet 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus / TV2
26-årige Stine er første kvindelige landmand i programmet 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus / TV2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Særligt én scene stod frem i tirsdagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' med den kvindelige debutant Stine Pedersen.

For en af de jyske bejlere var meget nervøs for sit stævnemøde.

- På daten med Daniel blev jeg også selv en smule nervøs, fordi han var så nervøs. Det smitter lidt af, for man tænker, 'hvorfor er han det'? fortæller Stine.

Hun er dog ikke helt forstående over for klipningen af det lettere akavede møde.

- De har fået det klippet sammen som om, at vi faktisk ikke rigtig taler sammen, men sådan husker jeg det ikke. De klipper det, som det passer dem.

Ikke mangel på tilbud
De kærlighedssøgende landmænd fik i tirsdagens udgave af 'Landmænd søger kærlighed' også selskab af den 26-årige kvindelige landmand Stine Pedersen.

Annonce:

Der viste sig også at være mange mænd derude, der godt kunne se det charmerende i en kvinde med jord under neglene.

- Det var virkelig overvældende, og svært at forholde sig til på en eller anden måde, at der var så mange breve, fortæller Stine om den store bunke post med hele 38 henvendelser fra mandlige bajlere.

Første kvinde i 'Landmand søger kærlighed': - Det var på tide

Mænd skal ikke spørge mor om lov
Stine havde inviteret to veninder forbi for at hjælpe med at sortere i de mange kandidater.

Selvom der var mange om buddet, var der nogle, der var lettere at sortere fra end andre.

'Jeg plejer bare at køre hjem og spise til aften med min mor, som også gør rent for mig', skrev en af mændene blandt andet.

- Nej, nej, nej. Jeg skal have en, der selv kan tage en beslutning, og ikke skal spørge sin mor om lov til alting. Det dur slet ikke til mig, siger Stine, der absolut ikke skulle have en 'mors dreng'.

Søgte kærlighed på TV2: Sådan går det i dag

Annonce:

Billige point til speed-daten
Det lykkedes at skære de mange kandidater ned til fem, som Stine så inviterede til speed-date i hyggelige omgivelser på Næsbydal Badehotel.

Den første, der meldte sig på banen var 27-årige Benjamin.

Han havde købt blomster og taget godbidder med til Stines heste.

- Det er virkelig længe siden, jeg sidst har fået blomster, så det var helt sikkert nogle billige point, han scorede der, fortæller Stine.

- Det er en god idé. Også fordi jeg lidt er i en mande-verden, så det at blive behandlet som en prinsesse – det kan alle piger jo godt li’ – at blive bejlet lidt til.

Lene Beier: Bedst når den er lidt beskidt

Farvel til Karsten: - Han fyldte det hele
Til slut måtte Stine fravælge en kandidat.

Her blev det 28-årige Karsten, der trak det korteste strå.

- Det handlede både om børnene og afstanden, men det handlede også om, at han var en meget stor personlighed.

- Han fyldte det hele, lige så snart han trådte ud på terrassen – og det kan være fint, men det fungerer ikke for mig. Jeg har også bare brug for, at der er ro på en gang imellem, og at man kan være stille sammen, siger Stine.

Hun var nervøs for, at de andre ikke ville kunne få et ben til jorden på den kommende gruppedate.

- Jeg kan fortælle dig, at det er en rigtig spændende sæson, der er i vente.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: