Annonce:
Annonce:

Efter 'X Factor'-bombe: Nu reagerer hun

Kwamie Liv er ikke som sin dommer-kollega Thomas Blachman utilfreds med Sofie Lindes timing

Kwamie Liv glæder sig til en fantastisk sæson. Foto: Tariq Mikkel Khan
Kwamie Liv glæder sig til en fantastisk sæson. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Tirsdag smed 'X Factor'-vært Sofie Linde lidt af en bombe, da hun meddelte, at den igangværende sæson af det populære TV 2-program bliver hendes sidste.

Udmeldingen fik 'X Factor'-dommer Thomas Blachman til tasterne, hvor han i en besked til Ekstra Bladet revsede timingen i Sofie Lindes udmelding, der som bekendt kommer midt i forberedelserne til de første liveshows i sæsonen.

'Sofie er god til sit arbejde bestemt, men når det er sagt, synes jeg, det er utrolig opmærksomhedskrævende at melde ud med denne slags minus-energi, altimens vi andre forsøger at passe vores arbejde,' skrev han og fortsatte:

'Hvorfor ikke bare have ventet og sagt nej næste gang, Sofie blev spurgt, om hun ville være med i programmet igen.'

Annonce:

Glæder sig
Helt omvendt forholder det sig med hans dommer-kollega Kwamie Liv, som på ingen måde lader til at være irriteret over Sofie Lindes udmelding.

I en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet sender Kwamie Liv sine bedste ønsker til den afgående 'X Factor'-vært.

'Sofie er helt vildt dygtig, og det er fantastisk at arbejde sammen med hende. Jeg ønsker hende alt det bedste i hendes videre færd og glæder mig til en fantastisk sæson,' skriver Kwamie Liv.

Thomas Blachman, Kwamie Liv og Simon Kvamm skal inden længe kæmpe om, hvem af deres deltagere der løber med sejren i 'X Factor', når de store liveshows ruller over skærmen med Sofie Linde i rollen som vært for sidste gang. Foto: Linda Johansen
Thomas Blachman, Kwamie Liv og Simon Kvamm skal inden længe kæmpe om, hvem af deres deltagere der løber med sejren i 'X Factor', når de store liveshows ruller over skærmen med Sofie Linde i rollen som vært for sidste gang. Foto: Linda Johansen
 

Ekstra Bladet har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra den nye 'X Factor'-dommer Simon Kvamm, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Sofie Linde oplyste tirsdag via sin manager, Line Breinholt, at hun ikke har flere kommentarer til sin beslutning om at forlade 'X Factor' for nu.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: