'Efterforskningen' rammer vild milepæl

Premieren på TV2-serien om Peter Madsen og ubådssagen runder helt ekstraordinært en million seere

Er du en af dem, der endnu ikke er hoppet med på vognen, kan du få en forsmag på serien her.
Følg Film og tv

TV2's nye serie om opklaringen af det bestialske mord på journalisten Kim Wall hitter hos både anmeldere og seere.

Den danske instans for måling af seertal - Kantar Gallup - har nu har nu optalt alle seere, og det officielle seertal til premieren på TV2's ’Efterforskningen’ blev 1.009.000.

Det er første gang i tre et halvt år  - når man ser bort fra ’Badehotellet’ og diverse julekalendere - at et afsnit af dansk fiktion har over én million seere på dansk tv.

Den opsigtsvækkende seer-succes kommer ikke bag på tv-ekspert Keld Reinicke, der er en af Danmarks førende tv-eksperter. Han har arbejdet både på DR og TV2, hvor han blandt andet har været programchef.

- 'True crime' - altså når man fortæller om en rigtig forbrydelse enten i podcast eller i en serie - er voldsomt populært, og det her det er den ultimative 'true crime'. Det er måske de seneste hundrede års vildeste mordhistorie i Danmark, siger han og tilføjer:

- Når det handler om noget rigtigt, så er folk endnu mere vilde med at se det. Det er noget man også ser hos Netflix - at vi er interesserede i noget, der er koblet op på virkeligheden.

Søren Malling får stor ros for sin rolle i TV2's nye serie 'Efterforskningen'. Foto: Henrik Ohsten/TV2
Søren Malling får stor ros for sin rolle i TV2's nye serie 'Efterforskningen'. Foto: Henrik Ohsten/TV2

At den opsigtsvækkende mordsag har været massivt dækket i medierne har været medvirkende til den efterfølgende interesse for TV2-serien.

- Grunden, til at det er så stort i Danmark, er, at den her sag har været den måske mest dækkede mordsag i de seneste hundrede år. I true crime-sammenhæng er den nærmeste sammenligning vel nok amagermanden. Det her er en af de helt store sager, og det har skabt en interesse, der er ekstraordinært stor for projektet

Ekstra Bladets tv-anmelder, Henrik Queitsch, er ligeledes begejstret for 'Efterforskningen'. Han kvitterede med fem flotte stjerner til premiereafsnittet, som han kaldte både sober og drønspændende.

Her er virkelighedens personer bag 'Efterforskningen'

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.