Annonce:
Annonce:

Ekspert om Spies: Det kan kun gå for langsomt med at sige undskyld

Spies Rejser skal hurtigst muligt lægge sig fladt ned, mener ekspert i shitstorme

Shitstorm-ekspert mener, at Spies Rejser har sovet i timen ved ikke at stille op til interview. Foto: Ole Steen
Shitstorm-ekspert mener, at Spies Rejser har sovet i timen ved ikke at stille op til interview. Foto: Ole Steen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

'Dårlig omtale er bedre end ingen omtale'.

Det var rejsekongen Simon Spies, der gjorde ovenstående udtryk berømt.

I dag ville han måske genoverveje sin talemåde.

For det er samme Simon Spies, der nu er omdrejningspunktet i en ny dokumentar på DR med titlen 'Simon Spies og morgenbolledamerne', der retter en krads kritik af den afdøde forretningsmands hang til purunge piger, som han ifølge dokumentaren mere eller mindre systematisk udnyttede.

Spies Rejser bryder sig højst sandsynligt heller ikke om den dårlige omtale. Men deres håndtering af sagen er uforståelig for William Atak, der er kommunikationsekspert og adm. direktør i Atak Nordic med speciale i shitstorme.

Han undrer sig over, at Spies Rejser ikke har villet stille op til interview i dokumentaren eller i medierne efterfølgende, men har nøjedes med at sende korte skriftlige svar.

Annonce:

- Det kommer meget bag på mig, at der sidder nogle kommunikationsansvarlige, der ikke har lært af andre, nyere shitstorms. Man kan ikke bare sige, at man tager afstand og så forvente, det hele går i sig selv.

- De var sgu advaret. Dokumentaren har været i gang længe, og man har udover det kendt til de her sager i mange år. Jeg forstår ikke, man har siddet på hænderne og tænkt ’nå, ja, så kommer den’, og så tænker de ikke videre over det.

Ekspert: Sig undskyld
En række tidligere unge ansatte under Simon Spies har krævet en undskyldning fra Spies-koncernen for de ting, de dengang blev udsat for.

Og William Atak mener også, det vil være den rette vej for koncernen at gå.

- Det kan kun gå for langsomt med at sige undskyld. Selvfølgelig skal de det. Vi har med mindreårige at gøre i nogle af de her tilfælde. Alle vil være kritiske over for det her. Og det undrer mig, de ikke har taget ejerskab og styret stormen selv.

Ifølge William Atak bør en undskyldning ligge til højrebenet, selvom man skal forholde sig til en mørk fortid.

Annonce:

- Jeg tror ikke, der sidder nogen fornuftige mennesker i Spies' ledelse, der syntes, at det, der skete dengang, var i orden.

- Men jeg tror måske, de har gået med skyklapper og håbet, det aldrig blev noget, de skulle forholde sig til selv.

Tidligere i dag skrev Spies Rejser dog til Ekstra Bladet, at sagerne fra dokumentaren intet har 'at gøre med Spies Rejser i dag og vores nuværende ejere eller ledelse.'

'Derfor er vi heller ikke i en position, hvor vi meningsfyldt kan give de berørte en formel undskyldning. Men kvinderne har vores fulde sympati og burde aldrig have været udsat for det, de beskriver.'

Elise Andersen er én af dem, der står frem i dokumentaren om Simon Spies og morgenbolledamerne. Hun var 14, da Simon Spies betalte hende 10.000 for at overnatte hos ham. Foto: DR/Laud People
Elise Andersen er én af dem, der står frem i dokumentaren om Simon Spies og morgenbolledamerne. Hun var 14, da Simon Spies betalte hende 10.000 for at overnatte hos ham. Foto: DR/Laud People

Navneskifte på vej?
Et trick, flere virksomheder har benyttet sig af før, er et klassisk navneskifte.

Loud blev til 24syv, Dong blev til Ørsted og Lance Armstrong Foundation blev til Livestrong Foundation.

Med et nyt navn kan man starte på en frisk og prøve at få kunderne til at glemme den dårlige omtale, men William Atak tror ikke, det er den vej, Spies Rejser ender med at gå.

Annonce:

- Hvis de ændrer navn nu, sender de signal om, at de bukker under for presset. Hvis man først gør noget efter et folkeligt pres, så sætter det sig negativt på omdømmet, fordi man ikke gør det af egen vilje.

Ifølge shitstormeksperten kan den type navneskift sætte gang i spekulationer om, hvilke hensigter virksomheden har haft.

- Havde de virkelig oprigtig lyst til at gøre det, når de gør det på bagkant? Eller gør de det for at redde deres eget skind og forretningen og økonomien?

Til Ekstra Bladet skriver Spies Rejser, at de ikke har planer om at ændre firmanavet, da 'navnet Spies Rejser refererer til vores ambition om at give vores gæster de bedste ferieoplevelser. Det er Spies Rejser i dag, og derfor har vi heller ingen planer om at ændre navnet'.

Simon Spies stopper aldrig med at fascinere og forarge. Her kan du læse om hans vilde liv, hvor han også blev stemplet som nazist.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: