Ekspert: Umuligt at tie ihjel

Kommunikations og shitstorm-ekspert mener ikke, det er smart, at Michael Dyrby går i flyverskjul

Michael Dyrby har sat det helt store alarmberedskab i gang. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Michael Dyrby har sat det helt store alarmberedskab i gang. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Film og tv

Tirsdag kunne Ekstra Bladet afsløre, at der på B.T., hvor Michael Dyrby er ansvarshavende chefredaktør, af koncernchef i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, var blevet indkaldt til krisemøde.

Her blev det fortalt, at Michael Dyrby var blevet opfordret til at tage på ferie, fordi han 'er ked af det' i kølvandet på den omdiskuterede MeToo-dokumentar.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få et interview med Michael Dyrby, men han har nægtet at stille op og har blot svaret kort på sms, hvor han blandt andet har afvist, at han skulle have opført sig krænkende over for den tidligere TV 2-ansatte Anna Thygesen.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at fange Michael Dyrby på hans adresse

Kommunikations og shitstorm-ekspert William Atak kan se flere grunde til, at Michael Dyrby har valgt at gå i flyverskjul og ikke at svare pressen som sin strategi i forbindelse med MeToo-dokumentaren om tiden på TV 2.

- I dag er nyheder digitaliseret, og det gør, at et budskab spredes via sociale medier. I sådan en sag som den med Dyrby vil rådgivningen altid tage højde for, hvor meget skade det vil gøre at stå frem.

William Atak mener ikke, Dyrby bruger en fornuftig kommunikationsstrategi. Foto: William Atak
William Atak mener ikke, Dyrby bruger en fornuftig kommunikationsstrategi. Foto: William Atak
 

Bekymret over digitale spor
Det kan nemlig have store konsekvenser for en klient at stå frem i den digitale tidsalder.

- Før i tiden gik man op i at svare, fordi man havde et ønske om at komme mest styrket ud af en shitstorm. I dag er man mere bekymret for, om det gør mere skade at deltage i debatten. Hvis det efterlader for store spor digitalt, kan det gøre mere skade på sigt.

Netop det kan være årsagen til, at der ikke kommer noget fra Michael Dyrby, mener han.

- Tidligere var det muligt at styre kommunikationen, nu vil det hele sprede sig i en lynende fart, og det vil altid kunne findes. Det kan være en af grundene til, at han ikke taler. En anden grund til, at man vælger ikke at udtale sig kan være, at det kun er negativt for en. Hvis man for eksempel på forhånd ved, at man bliver grillet - om man er skyldig eller ej - kan det være grund til, at man ikke står frem.

Værste man kan gøre
For William Atak ville han selv råde en kunde til, at de tænkte sig godt om, inden de besluttede at udtale sig.

- Hvis du ved, du bliver slagtet, så lad være med at sige noget, men det er min personlige erfaring.

Det kan sagtens gå hen og blive mere negativt for Dyrby, hvis han forsat ignorerer pressen.

- Ikke at svare på spørgsmål er naturligvis ikke ensbetydende med, at man er skyldig i noget, men der er jo mange, der vil tænke det.

Umuligt at tie ihjel
Ifølge eksperten er det da heller ikke helt normalt at vælge en strategi med ikke at sige noget.

- 'Ingen kommentarer' er bestemt ikke den almene strategi for en shitstorm. Jeg ville altid anbefale folk at sige noget, men selvfølgelig på et medie eller egen kanal, hvor man kan få det, som man vil have det.

William Atak er dog ikke i tvivl om, hvordan det ser ud for chefredaktøren.

- Det er en umulig sag at tie ihjel. Selvfølgelig vil det stilne af med tiden, men Michael Dyrby kan ikke gemme sig for evigt med det navn, han har. Nogen skal sige eller gøre noget - helst Michael Dyrby selv. Det kunne også være B.T., der sætter en undersøgelse i gang og melder ud om, hvad hans fremtid bliver. Hvis de ikke gør det, kan det påvirke Berlingske Medias troværdighed og omdømme.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her kan du høre Anna Thygesen fortælle, hvorfor hun udpegede Michael Dyrby med navn

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om sexismesagerne i Anna Thygesens podcast Kvindetribunalet herunder eller i din podcastapp

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag