Får advarsel efter 40 år

Det ikoniske 'The Muppet Show' har fået en racisme-advarsel

'The Muppet Show' havde premiere i 1976, siden er der kommet flere film og serier ud af de elskede 'Muppets'. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix
'The Muppet Show' havde premiere i 1976, siden er der kommet flere film og serier ud af de elskede 'Muppets'. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

18 afsnit af det 40 år gamle 'The Muppet Show' har fået tilføjet en advarsel, inden man som seer kan få lov til at nyde lidt nostalgi i form af den ikoniske dukke-varieté.

I advarslen lyder det blandt andet:

'Dette program indeholder negative skildringer og/eller uacceptabel behandling af mennesker eller kulturer. Disse stereotyper var fejlagtige dengang og er fejlagtige nu.'

En håndfuld dukker af typisk amerikansk 'red-neck'-karakter, der har en skududveksling i en lade, og Johnny Cash, der synger foran sydstatsflaget, er nogle af de ting, man kan se i et af de afsnit, som har fået advarslen.

Disney forklarer i advarslen, hvorfor de ikke har valgt helt at fjerne de kontroversielle programmer:

'I stedet for at fjerne dette indhold ønsker vi at anerkende dets skadelige indvirkning, tage ved lære af det og fremme dialog, så vi kan skabe en mere inkluderende fremtid,' står der i den 12 sekunder lange meddelelse inden programmet.

Advarslen før 'The Muppet Show' kommer, efter en lang række andre titler på Disney+ har fået den samme advarsel, som klassikere som 'Aristocats' og 'Dumbo', der nu også bærer også den famøse start-advarsel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Disney+ er den nye streamingtjeneste, hvor du kan finde alle de gamle Disney-klasikkere. Se traileren for Disney+.

252 kommentarer
Vis kommentarer