Mange kendte oplever stadig, at tonen på de sociale medier kan være hård og ubehagelig.
En af dem er 'Vild med dans'-værten Sarah Grünewald, der fredag efter fredag står frem foran hele Danmark og underholder seerne med det populære danseprogram.
- Jeg fik en kommentar fra en kvinde, der mente, at jeg havde hængepatter - at man kunne se mine hængepatter, forklarer hun til Ekstra Bladet efter fredagens program.
Sarah Grünewald er ikke bange for kritik. Den skal bare give mening.
- Det er helt fint at give konstruktiv kritik på nettet. Det må man gerne. Folk må gerne sige, at den kjole ikke lige var dem, men det dér med at kalde en kvindes bryster for 'hængepatter' - det synes jeg ikke hører hjemme nogen steder, lyder det.
Tænk jer om
Værten kan sagtens selv blive fanget af en stemning, men understreger, at man skal tænke sig om.
- Jeg kan selv finde på at bande af fjernsynet i begejstring, men jeg synes, at det her sprogbrug i en negativ kontekst - det hører bare ikke til. Jeg synes, vi skal tale ordentligt, og det tegnede jeg et fint eksempel på.
Gør det for sønnen
Der er en bestemt grund til, at Sarah Grünewald vælger at sætte fokus på tonen på de sociale medier.
- Jeg har et behov for at belyse det. Specielt når det er voksne mennesker, der gør det. Jeg har en dreng på fem, der skal vokse op med de her sociale medier, så jeg vil gerne have, at tonen er ordentlig, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg er ikke overrasket. Der vil altid være mennesker, der ikke er opdraget ordentligt, og det kan de have deres grunde til. Men så må vi lære dem det. Der kommer også nogen efter os, der skal være tv-værter, så vi har et ansvar. Jeg vil gerne give det videre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det påvirker dog ikke den kompetente vært, at der er nogen, som kritiserer hendes krop.
- Jeg bliver overhovedet ikke ked af det. Men jeg bliver ked af at vide, at der er folk derude, som bliver rigtig kede af det, fordi de måske ikke er så stærke, som jeg er.
- Jeg kan godt tage det. Jeg elsker mine bryster. De sidder, hvor de skal, og de har holdt min søn i live, slutter Sarah Grünewald
Husker du Vickie Jo, der i mange år var fast inventar i 'Vild med dans'? Bliv meget klogere på, hvor hun er i dag lige her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------