Får opbakning fra uventet kant

Jerald fra The Kubrix bliver oversvømmet af kærlige hilsner fra den anden side af jordkloden

Jerald fra The Kubrix oversvømmes af beskeder fra Filippinerne. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Jerald fra The Kubrix oversvømmes af beskeder fra Filippinerne. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Det er ikke kun i Danmark, det har skabt opmærksomhed, at 19-årige Jerald Baldemor deltager i årets 'X Factor'.

Jerald, der er en af de syv unge medlemmer af Blachmans gruppe The Kubrix, får også opmærksomhed fra fans på den anden side af jordkloden.

Det fortæller han, da Ekstra Bladet fanger ham og resten af gruppen over telefonen efter fredagens liveshow.

- Jeg har mange venner og mange slægtninge i Filippinerne, og jeg har ikke set dem i to år nu på grund af corona. Men jeg får rigtig meget kærlighed hver dag fra den kant, så det er helt fantastisk, siger han.

Blachman: - Det var op ad bakke

Jerald bor i Sverige, men kommer oprindeligt fra Filippinerne. Og her har man altså fået øjnene op for ham.

- Det er folk, jeg kender, der skriver til mig, men der er også mange, der har fundet ud af, at jeg er med i 'X Factor', for folk i Filippinerne følger meget med i 'X Factor', siger han.

The Kubrix var tilfredse med fredagens performance. Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix
The Kubrix var tilfredse med fredagens performance. Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix

Frontfigur
Blachman har tidligere gjort det klart, at han ser Jerald - som også kaldes Jerry - som en slags frontfigur i gruppen, hvor alle de andre medlemmer er piger.

I fredagens 'X Factor'-liveshow var det dog en anden af gruppens medlemmer, der løb med opmærksomheden.

Den 16-årige Louise imponerede dommerne, da gruppen fremførte sangen 'Yellow Flicker Beat' af Lorde.

Kæmpe chok: - Det gør virkelig ondt

De andre i gruppen er dog helt på det rene med, at de får opmærksomhed på skift

- Det var Louises sang, og hun gjorde det helt fantastisk, så vi synes bare, det er dejligt og velfortjent, at hun får ros, lød det samstemmende fra gruppen efter showet.

Hvordan det går The Kubrix og de andre tilbageværende deltagere i 'X Factor', kan du følge fredag på TV2 og TV2 Play.

Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, mener, at showets fokus på hadbeskeder fyldte alt for meget. Læs hele hans anmeldelse her (+).

Neva og Ida var lettet over, at de røg ud af 'X Factor', efter alle de hadbeskeder, de havde fået.