Færdige: Skrottet som de første

Jannie Faurschou og Martin Parnov Reichhardt blev det første par, der måtte forlade 'Vild med dans'

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Fredag aften blev det alvor i 'Vild med dans'.

Her skulle det første par nemlig forlade konkurrencen efter årets første nervepirrende omdans.

Det det blev i sidste ende Jannie Faurschou og Martin Parnov Reichhardt, der trak det korteste strå og måtte sande, at de efter kun to fredage var dem, der sammenlagt havde fået færrest stemmer af dommerne og seerne og dermed de første til at forlade konkurrencen.

- Det har været fantastisk. Det vil jeg sige. De fem-seks uger, er der ingen, der kan tage fra mig, lød det fra Jannie fra scenen umiddelbart efter afgørelsen.

- Martin bliver taget fra mig, og det er virkelig kedeligt, for det har været en fantastisk lære. Jeg har været vildt glad for at være her og glad for de her mennesker, lød det videre fra den fattede skuespiller.

Den første afgørelse i 'Vild med dans' endte til Abdi og Malenes fordel. Foto: Tariq Mikkel Khan
Den første afgørelse i 'Vild med dans' endte til Abdi og Malenes fordel. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Meget ærgerlig
Omdansen stod imellem marathonløber Abdi Ulad og hans partner Malene Østergaard samt skuespiller Jannie Faurschou og Martin Parnov Reichhardt.

Parret er da også skuffede over, at de blev de første, der måtte forlade programmet.

- Vi ville da gerne have været videre, og vi ville gerne have danset vals og pasodoble, lyder det fra Jannie, da vi mødte hende og Martin umiddelbart efter afgørelsen.

- Jeg er mega ærgerlig. For jeg synes virkelig, at Jannie har gjort det megagodt. Hun er den ældste, der er med, og så går hun alligevel ind og leverer sådan en flot cha cha cha. Så jeg er megastolt af det, Jannie har nået at lære på så kort tid, lyder det videre fra Martin.

Selvom Jannie og Martin måtte forlade programmet som de første, havde de stadig overskud til smil. Foto: Tariq Mikkel Khan
Selvom Jannie og Martin måtte forlade programmet som de første, havde de stadig overskud til smil. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Meget stort
Parret fortæller, at det især var stort at få fem point af Jens Werner.

- Det var mega stort, siger Jannie og fortsætter:

- Men alle er jo dygtige, og alle knokler virkelig hårdt, og det var en rigtig fin vals, som Malene og Abdi dansede. Det er ærgerligt, for vi ville gerne have været videre. Men niveauet er meget højt og flot, så det er bare sådan, det er, lyder det videre fra parret, der fortæller, at de dog har tænkt sig at bruge meget mere tid sammen i fremtiden.

Du kan se 'Vild med dans' hver fredag på TV 2 klokken 20, og så kan du som altid følge det hele live minut for minut her på ekstrabladet.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Færdige: Skrottet som de første

Jenna og Micki endte i 'dødsbananen', men endte med at gå videre.