Annonce:
Annonce:

Fandt sammen i TV2-program: Sådan går det nu

SPOILER - Hvis du ikke vil vide, hvad der sker i det sidste afsnit, skal du ikke læse videre: Sofie og Lasse fandt melodien under datingprogrammet 'Fem fyre flytter ind', men efterfølgende er de gået hver til sit

Sofie og Lasse havde god kemi i 'Fem fyre flytter ind', men er ikke længere sammen i dag. Foto: BLU/TV2
Sofie og Lasse havde god kemi i 'Fem fyre flytter ind', men er ikke længere sammen i dag. Foto: BLU/TV2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Sofie Frederikke Pedersen stod over for et svært valg, da hun i sidste afsnit af 'Fem fyre flytter ind', som kan ses på TV2 Play, skulle vælge mellem håndværkeren Nicklas eller entreprenøren Lasse.

Mens Nicklas, med Sofies egne ord, var den rigtige for hende på papiret, besluttede hun alligevel at gå med sin mavefornemmelse og vælge Lasse.

I dag, godt et år efter, har romancen dog ikke varet ved:

- Lasse og jeg så hinanden et par gange, og så sluttede det egentlig. Så mødtes vi efterfølgende som venner, men nu har vi ikke kontakt længere. Han har også fået en ny kæreste, fortæller Sofie til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Den rette kemi var der ikke helt alligevel. Og jeg tror, han følte lidt et pres over, at jeg ønskede et barn så meget, mens han havde et barn i forvejen og var et andet sted. Da programmet sluttede, ville vi begge hinanden, men han syntes, det gik lidt for stærkt efterfølgende, fortsætter hun og tilføjer:

- Jeg synes da, det var ærgerligt, da jeg gerne ville have givet det en chance, men sådan er det jo bare.

God relation til begge fyre
Selvom det ikke gik med Lasse, fortryder Sofie dog ikke, at hun i sin tid ikke valgte Nicklas i stedet.

- Jeg fulgte min mavefornemmelse og følte, jeg tog det rigtige valg på daværende tidspunkt. Men jeg kan godt se, at Nicklas også var megadejlig. Nicklas og jeg har faktisk mødtes til en øl for nyligt, men bare som venner. Han har også fået en kæreste siden programmet. Men det var rart lige at catche up, forklarer Sofie.

- Jeg er selv stadig single og har endnu ikke fundet manden i mit liv. Men han dukker vel op før eller siden, tilføjer hun og forklarer, at hun er glad for sin deltagelse i datingprogrammet:

Kemien mellem Sofie og Nicklas var også god, men i sidste ende valgte Sofie Lasse. Foto: BLU/TV2
Kemien mellem Sofie og Nicklas var også god, men i sidste ende valgte Sofie Lasse. Foto: BLU/TV2

Annonce:

- Det var en sjov oplevelse, og jeg vil hellere opleve for meget end for lidt. Det gav mig også et bredere syn på, hvem jeg kan matche med. Efterfølgende har jeg tænkt, at en kommende kæreste ikke behøver være 180 cm og uden børn, hvis den rette kemi er der. Og det var en rigtig hyggelig weekend, fortæller hun.

- Jeg har fået relationer til dejlige mennesker, og jeg har et godt forhold til både Nicklas og Lasse i dag på venskabelig vis.

Mens det ikke lykkes Sofie at finde kærligheden i programmet, forholder det sig anderledes med Michelle og Kristian, som medvirkede i sidste uges afsnit.

I næste uge får endnu en kvinde besøg af fem fyre. Se 'Fem fyre flytter ind' på TV 2 og TV 2 Play.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: