Fans går amok: 'Sammen igen'

'Sex and the City' vender tilbage, og nu er alle skuespillerne samlet igen

Nu er stjernerne igen samlet. Foto: Instagram
Nu er stjernerne igen samlet. Foto: Instagram

Fans kan så småt begynde at glæde sig til den nye sæson af 'Sex and the City'.

De tre hovedroller, Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis, er i hvert fald sammen igen.

Stjernerne lagde et billede op sammen på de sociale medier for at vise, at holdet var i gang med at læse manuskript til den nye serie.

Her havde Sarah Jessica Parker skrevet 'Sammen igen. Læste den første episode sammen med alle vennerne og vores nyeste medlemmer af serien. Ligesom en isdessert'.

Cynthia Nixon delte samme billede.

'Venskab går aldrig af mode', lød det.

Og det er altså nogle opslag, der har fået fans helt op og køre.

'Hvor ser I fantastiske ud', skriver en.

'Jeg kan slet ikke vente', lyder det fra en anden.

'Det her er så spændende', skriver en tredje.

Alle er ikke med
Men selvom mange glæder sig til gensynet, er det ikke gået de skarpe fans forbi, at Kim Cattrall mangler som Samantha Jones.

Derfor er en del af kommentarerne også til skuespilleren, der har valgt at takke nej til den nye serie.

'Uden Samantha er det ikke det samme', skriver en.

'I mangler det vigtigste: Samantha. Jeg ville ønske, I havde fået det til at fungere'.

'Hvor er Samantha!', spørger en tredje.

Det er ikke alle de skønne karakterer, der vender tilbage. Foto: Ritzau/Scanpix
Det er ikke alle de skønne karakterer, der vender tilbage. Foto: Ritzau/Scanpix
 

Fin beslutning
Forfatteren bag 'Sex and the City', Candace Bushnell, har tidligere udtalt, at serien godt kan fungere uden den sex-glade Samantha Jones.

- Kim er en voksen kvinde. Hun er 64, og hun har taget en beslutning, som jeg er sikker på, hun havde 10 gode grunde til, og det respekterer jeg. Jeg tror også, at det vil gøre det interessant. Der er mange andre spændende karakterer som Miranda, jeg ved ikke hvilken vej, de vælger at gå, men det er en meget interessant karakter', lød det.

Forfatteren håber samtidig, at Kim Cattrall er lykkelig, og hun fortæller, at hun er sikker på, at Samanthas ånd vil være med, når de andre filmer serien.

Serien kommer til at hedde 'And just like that' og følger Carrie Bradshaw, Miranda Hobbes og Charlotte York Goldenblatt og deres partnere flere år efter, at vi sidst så dem i 'Sex and the City 2' fra 2011.