Tirsdag aften er ventetiden ovre. 'Paradise Hotel' vender tilbage.
Battle of the sexy Butts: Hvem har Paradise Hotels bedste røv?
Og det skete med lidt af en bombe allerede ved forpremieren, der blev afviklet mandag aften på Crowe Plaza på Amager i København. Seks af årets deltagere kan nemlig nu sige, at de har fundet kærligheden i en anden deltager fra årets sæson.
Det vil være synd at sige, at det var en velbevaret hemmelighed, men mandag aften blev det officielt. Lenny Pihl har scoret den 10 år yngre Nadja Hansen.
- Jeg kan nogle scoretricks, griner Nadja Hansen, da Ekstra Bladet møder hende til forpremieren.
- Ej, jeg spurgte, om han ville snave, og det ville han gerne. Vi talte sammen i Danmark, for der var nogle ting, vi skulle snakke om, og så spurgte han, om ikke vi skulle være kærester.
Amalie Szigethy - partypigen er gået på pension
Umiddelbart var Lenny ellers ikke en fyr, hun ville gå efter.
- Jeg går ikke så meget op i det ydre, men umiddelbart ville jeg gå i en kæmpe bue udenom ham i Danmark, fordi han er så tatoveret og ser så skræmmende ud. Men han har humor og varme, og det er noget, der tiltaler mig. Han er så omsorgsfuld over for mig.
- Hvordan har forældrene reageret på aldersforskellen?
- De har ikke sagt noget, men jeg kan da godt mærke, at min mor synes, han er lidt gammel. Men af sind er han jo ikke gammel. Så er han meget normal.
Kæmpe galleri: Spritnye Paradise-babes smider toppen
Da Ekstra Bladet møder Lenny Pihl, bekræfter han ligeledes forholdet.
- Vi har ikke måttet sige noget om det, og det har været hemmeligt indtil nu. Det er dejligt, at det er ude. Vi har selvfølgelig holdt i hånd på gaden, vi er ikke robotter, men vi har ikke måttet lægge billeder op sammen.
- Hvorfor faldt du for Nadja?
- Jeg syntes bare, at hun var meget anderledes. Hun er kejtet, sjov, genert og lidt underlig. Og så drikker hun ad helvedes til og kan ikke styre sig. Det minder mig om mig selv.
Parret blev kærester 28. december sidste år.
Mathias Hjort Danielsen og Trine Holdgaard Skjollander kan også kalde sig kærester efter turen til Mexico.
- På hotellet sker der mange ting, men da jeg kom hjem, kunne jeg godt mærke, at jeg savnede Trine. Så vi begyndte at ses, og jeg fandt ud af, at jeg var så glad for hende, som jeg troede, jeg var, siger Mathias Hjort Danielsen og fortsætter.
- Jeg har prøvet at være i forhold før, og jeg troede faktisk ikke, at jeg skulle finde nogen, jeg ville blive så glad for igen. Men jeg fandt Trine, og hun er den sødeste pige, jeg nogensinde har mødt. Det tror jeg bare, at jeg faldt for.
Se Paradise Hotels vildeste brystbomber
Han bliver suppleret af damen.
- Jeg kunne mærke, at jeg var blevet forelsket i Mathias. Han er mega sød, og så kunne jeg bare ikke lade være. Vi blev kærester, for sådan er det jo, når man er glad for en person, griner hun.
- Hvordan gør I så. Trine bor i Aarhus og Mathias i Odense?
- Vi er sammen hver weekend, siger Trine Skjollander.
- Ja, vi er sammen hver weekend, og så ved man aldrig, om der kan ske noget henad vejen. Vi har allerede snakket om nogle muligheder. Hun har boet i København, og jeg vil ikke. Så måske jeg skulle se, hvad Aarhus er for en by, griner Mathias Hjort Danielsen.
Parret blev kærester 7. januar.
Husker du Foxy: Sådan har hun det i dag
Det er ingen hemmelighed, at 21-årige Fie Laursen og 22-årige Frederik Valeur er kærester. Men først i weekenden kom det frem, at også han deltager i 'Paradise Hotel'. Mandag troppede de op sammen til forpremieren.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.