Fetterlein forelsket: - Timingen var bare den rigtige

Frederik Fetterlein har fundet en sød og næsten jævnaldrende kvinde, som han er rigtig glad for. Og så er han faldet til ro, siger han

- Jeg er begyndt at spille og undervise en del i tennis igen. Foto: Anthon Unger
- Jeg er begyndt at spille og undervise en del i tennis igen. Foto: Anthon Unger
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Store biler, masser af drinks og unge piger.

Den cocktail har været Frederik Fetterleins liv i mere end 30 år.

Men nu er den tidligere tennisspiller og model faldet til ro og har fundet en kvinde, der er på alder med sig selv - næsten da.

- Ja, det er rigtigt, at jeg er begyndt at se en fast for omkring seks måneder siden. Hun er 44 år, siger 51-årige Fetterlein til Ekstra Bladet.

Fredag aften var han til Reality Awards på Docken i København, hvor den nye kvinde i hans liv kortvarigt dukkede op.

Fetterlein plejer ikke at sige nej til en god fest. Foto: Henning Hjorth
Fetterlein plejer ikke at sige nej til en god fest. Foto: Henning Hjorth

- Men hun er ikke sådan en, der vil i medierne. Hun er helt anderledes end dem, jeg har været sammen med før. Hun er meget stille og rolig. Og det er nok også på tide for mig, at jeg falder til ro, griner Frederik Fetterlein, da Ekstra Bladet søndag taler med ham for at høre lidt mere til den nye kæreste.

- Hun hedder Rikke. Det kan jeg godt sige. Men igen, hun er ikke interesseret i at være i medierne. Vi har som sådan ikke holdt vores forhold hemmeligt, men vi er gået lidt stille med dørene. Det er også lidt nyt for mig, men nok meget godt, siger han.

Frederik Fetterlein forsøgte at skærme kæresten for pressen. Foto: Henning Hjorth
Frederik Fetterlein forsøgte at skærme kæresten for pressen. Foto: Henning Hjorth

Ifølge Frederik Fetterlein mødtes parret til en middag, hvor de faldt i snak for et halvt års tid siden.

- Vi havde masser at tale om. Vi har nogenlunde jævnaldrende børn, så vi snakkede bare. Jeg er begyndt at leve et sundere liv og har cuttet ned på byturene, så timingen var bare den rigtige, siger han.

- Hvad faldt du for ved hende?

- Hun er bare skidesød og så har vi en masse til fælles. Børn, og så kan vi begge godt lide at træne. Og ja, så er hun god til at få mig til at falde til ro. Det skal selvfølgelig komme fra en selv. Man kan ikke tvinge nogen til at skrue ned, men jeg har det virkelig sådan, at hvis jeg skal vælge mellem at tage i byen eller at være sammen med hende, så vil jeg klart vælge hende, siger Frederik Fetterlein og erkender, at han - og især hans fortid - godt kan være lidt af en mundfuld for en ny kæreste.

- Når man tager sådan en som mig, så er det jo hele pakken. Folk kender godt til min fortiden, siger Fetterlein, der har ry for at være noget af en playboy.

- Vi kommer fra to meget forskellige verdener, og det tror jeg er sundt for mig. Jeg er et andet sted nu, så timingen med at møde hende kunne ikke være bedre.

Hvor var Fetterlein?

Frederik Fetterlein skulle fredag aften have overrakt en pris ved Reality Awards. Men da han skulle på scenen med blomster og statuetten, var han pludselig væk.

Forklaringen fredag var, at han var ude at gå en tur med kæresten, der ikke ønskede at komme med ind til showet.

Søndag siger han til Ekstra Bladet, at han var smuttet fra festlighederne for køre sin kæreste hjem.

- Det var ret uheldigt, men jeg vidste ikke, at det var på lige det tidspunkt, at jeg skulle overrække den pris.'

Mens han kun kortvarigt fik lokket kæresten med ind til Reality Awards, ville hendes datter gerne med.

- Ja, jeg havde hendes datter og en af hendes veninder med, siger Frederik Fetterlein.

Frederik Fetterlein havde kærestens datter med til prisfest. Foto: Henning Hjorth
Frederik Fetterlein havde kærestens datter med til prisfest. Foto: Henning Hjorth

Frieri, bommerter og bar hud. Du kan se hele det vilde og vanvittige Reality Awards-show eksklusivt her på Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fredag aften løb Reality Awards af staben, og det blev som sædvanligt en festlig omgang med et frieri, en svingom og en forkert udråbt vinder. Så du ikke showet, kan du se højdepunkterne her eller se hele showet i Ekstra Bladet plus

Årets vildeste show: Se højdepunkterne fra 'Reality Awards' her.
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind