Fik hård kritik: Nu reagerer Disney

Nu svarer Disney på skuespiller Peter Dinklages hårde kritik af den kommende genindspilning af 'Snehvide'

Peter Dinklage langede tidligere på ugen kraftigt ud efter Disney. Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix
Peter Dinklage langede tidligere på ugen kraftigt ud efter Disney. Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Film og tv

'Game of Thrones'-stjernen Peter Dinklage var mildest talt utilfreds med Disneys nyhed om at indspille en live action-version af 'Snehvide', da han mandag gæstede Marc Marons podcast 'WTF'.

Her udtrykte skuespilleren sin store skuffelse over, at Disney ikke havde formået at opdatere eventyrets stereotype fremstilling af væksthæmmede mennesker som de syv små dværge, der bor i en hule sammen.

'På den ene side er man progressiv, og på den anden side laver man en fucking tilbageskuende historie om syv dværge, der bor i en hule sammen. Hvad fuck laver I, mand? Har jeg intet gjort for at fremme den gode sag? Jeg er tilsyneladende ikke højrøstet nok,' sagde 52-årige Dinklage i podcasten.

'Snehvide og de syv dværge'. Foto: Disney
'Snehvide og de syv dværge'. Foto: Disney

Ændringer på vej
Nu ser det dog ud til, at Disney har taget kritikken til sig.

'For at undgå at forstærke stereotyper fra den oprindelige animerede film vælger vi en anderledes tilgang til de syv karakterer,' står der i en pressemeddelelse fra Disney til The Hollywood Reporter.

'Vi har konsulteret medlemmer af dværgvækstsamfundet, Vi ser frem til at dele mere, når filmen går i produktion efter en lang udviklingsperiode,' fortsætter meddelelsen.

Disney-klassikeren, der har været tre år undervejs, forventes at få premiere i 2023. Det er 'West Side Story'-stjernen Rachel Zegler, der har hovedrollen som Snehvide, mens Gal Gadot spiller den onde dronning.

Peter Dinklage er i øjeblikket aktuel i Joe Wrights musical 'Cyrano', der dog endnu ikke har fået en premieredato på dansk grund.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+