Jolie som Bond-babe

Angelina Jolie skal have fået tilbudt en rolle som russisk agent i næste James Bond-film

Angelina Jolie spøger til en rolle som Bond-babe. (Foto: AP)
Angelina Jolie spøger til en rolle som Bond-babe. (Foto: AP)
Der er garanteret solid omsætning, hver eneste gang en ny James Bond-film rammer det store lærred, men succes'en bliver næppe mindre, hvis det lykkes at lokke Angelina Jolie med på rollelisten.

Ifølge engelske The Sun er hun blevet tilbudt en rolle som russisk agent i den næste James Bond-film, der også vil byde på debut til Daniel Craig i rollen som agent 007.

31-årige Jolie har allerede gjort sig som hot actionhelt i Tomb Raider-filmene og 'Mr. and Mrs. Smith'.

Ifølge avisen har Jolie læst manuskriptet og hun er ikke direkte afvisende. Dog kræver det, at rollen bliver noget mere rå end den er nu.

- Angelina vil hellere spille skurk end slik for øjet, erklærer en kilde over for avisen.