Annonce:
Annonce:

Hun spreder magi i luften

Den kun 17-årige Emma Sehested Høeg leverer en pragtpræstation som den vilde sangerinde Lina i ungdomsfilmen 'Magi i Luften'

En stjerne er født. Emma Sehested Høeg er formidabel i filmen 'Magi i Luften'.(Foto: Nordisk Film)
En stjerne er født. Emma Sehested Høeg er formidabel i filmen 'Magi i Luften'.(Foto: Nordisk Film)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Der er ingen tvivl. En stjerne er født. Den kun 17-årige skuespiller Emma Sehested Høeg leverer en pragtpræstation i Simon Stahos nye ungdomsfilm 'Magi i Luften' i rollen som den vilde sangerinde Lina. Med en blanding af sensuel sødme og voldsom vildskab brænder hun totalt igennem på det hvide lærred. Hun er typen, som kameraet bare elsker. Hun er kærlig, grov, drillende sensuel, fuld af vildskab, og så synger hun oven i købet guddommeligt.

- Det har været en fest hele vejen igennem at indspille den her film. Det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse, siger Emma til ekstrabladet.dk, da hun møder op til gallapremieren på musical-filmen 'Magi i Luften' i Cinemaxx-biografen i København iført en smuk enkel hvid kjole.

Annonce:

Filminstruktøren Simon Staho havde i forberedelserne til filmen kun kalkuleret med, at Emma skulle synge en sang eller to. Men da han fandt ud af, hvor godt hun egentlig synger, fik hun lov til at synge en hel del sange i filmen, der blandt andet tæller musik af Gasolin, D:A:D, Dissy Mizz Lizzy, Østkyst Hustler, Gnags og mange flere.

Filmen tager udgangspunkt i den unge Daniel(Gustav Hintze), der er håbløst forelsket i Lina(Emma Sehested Høeg), men Lina er håbløst forelsket i sig selv - og i rockstjernen, Niklas Ravn(Laust Sonne). Terese(Victoria Carmen Sonne) vil give sin mødom til Stefan(Honik), men Stefan vil hellere ud af skabet... ud til Daniel, som i øvrigt heller ikke er helt afvisende overfor Terese. Alt kan ske og vil ske i Simon Stahos spektakulære og romantiske musical, 'Magi I Luften', hvor fire unge sætter deres følelser og drømme på spil i løbet af en enkel hæsblæsende nat.

Prutten som bevis på kærlighed
- I en af filmens meget morsomme scener skal du bekræfte din kærlighed til Daniel ved at prutte ham direkte i hovedet. Hvordan var det at indspille den scene?

Annonce:

- Uha. Jeg kan nærmest kun sige uha. Fordi det virkelig var en uha-oplevelse. Men hvad gør man ikke for filmens verden. Det var svært at lade være med at grine, men vi er jo professionelle, så prutteriet foregik uden latter, griner Emma.

- Hvilket musiknummer kan du egentlig bedst lide af alle de numre, du synger?

- Jeg kan bedste lide nummeret 'What have I done' af Anna Ternheim. Privat elsker jeg også at synge, og jeg laver også selv min egen musik. Så det var en glædelig ting for mig, at jeg fik lov til at synge mange flere numre end planlagt, siger Emma, der efter sommerferien skal starte i 2. g på Rysensteens Gymnasium i København.

Emma Sehested Høeg, der tidligere har medvirket i to ’Far til Fire’-film samt filmen ’Den du frygter’, skal også medvirke i Simon Stahos næste film 'En dans på roser', der også er en musicalfilm.

- Jeg skal spille Sonja Richters karakter som ung pige, og Allan Hyde skal spille Ulrich Thomsen som ung mand. Filmen er en kærlighedshistorie, der er bygget op med nogle flash-backs tilbage til ungdommen, forklarer Emma.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: