Hede sex-scener i dansk film

Den kommende danske storfilm 'Dronningen og Livlægen' byder både på smuk onani-scene og hedt samleje mellem Mads Mikkelsen og den unge svenske skuespilleride Alica Vikander

Mads Mikkelsen og den unge smukke svenske skuespillerinde Alicia Vikander ses her som livlægen Struensee og dronning Caroline Mathilde i Danmarkshistoriens måske mest berømte kærlighedshistorie, der for altid ændrede Danmark som nation.(Foto: Jiri Hannz)
Mads Mikkelsen og den unge smukke svenske skuespillerinde Alicia Vikander ses her som livlægen Struensee og dronning Caroline Mathilde i Danmarkshistoriens måske mest berømte kærlighedshistorie, der for altid ændrede Danmark som nation.(Foto: Jiri Hannz)

TJEKKIET(Ekstra Bladet): - Tag dine små fede lårbasser og sæt dig ned, siger den unge kong Christian VII til sin unge dronning Caroline Mathilde, da hun sidder og underholder det danske hof på et klaver.

Sådan lyder det i en scene fra en promo-trailer til filminstruktøren Nikolaj Arcels kommende danske storfilm 'Dronningen og Livlægen', som Ekstra Bladet netop har set under optagelserne til filmen i Tjekkiet.

I promo-traileren til den historiske film fremgår det tydeligt, at den unge danske konge(Mikkel Boe Følsgaard) overhovedet ikke tiltrækkes seksuelt af den ellers usædvanligt smukke Caroline Mathilde, der spilles af den unge 22-årige svenske skuespillerinde Alica Vikander. Kong Christian VII har mere travlt med at blive tilfredsstillet seksuelt af den meget ældre luder 'Støvle Katrine'.

Men til gengæld fremgår det, at Mads Mikkelsen i rollen som livlægen Struensee har meget større forståelse for den smukke dronning Caroline Mathilde, som han også ender med at have et stormende kærlighedsforhold til. I promo-traileren er der en meget kort sekvens med et hedt samleje mellem livlægen Struensee og dronning Caroline Mathilde. Og der også en ekstrem smuk scene, hvor den unge dronning siddende i et badekar så småt opdager sin egen seksualitet og begynder at onanere.

Det hele er filmet på en lækker indbydende måde. Og promo-traileren vidner om en film, der vil præsentere et hav af fantastisk smukke og gennemtænkte billeder.

I en pause under optagelserne spurgte Ekstra Bladet Alicia Vikander, hvordan det er at filme med Mads Mikkelsen?

- Det er en stor ære, og en drøm, der går i opfyldelse for mig. I Sverige er Mads Mikkelsen jo kendt af alle, og han bliver nærmest betragtet som svensker, fordi han bor så tæt på os.

Mads Mikkelsen er flere gange i Danmark blevet kåret som den smukkeste eller mest sexede mand. Hvordan synes du, at han virker?

- Mads er en utrolig flot mand. Men han er også en utrolig dygtig skuespiller. I det hele taget er jeg ekstremt lykkelig for at arbejde sammen med filminstruktøren Nikolaj Arcel og alle de andre fantastisk dygtige danske skuespillere, siger Alicia Vikander, der helt sikkert vil blive en af de største skuespillerinder i Skandinavien.

Mads Mikkelsen er også fuld af beundring og respekt for den kun 22-årige svenske skuespillerinde:

-Alicia er en smuk kvinde. Hun har et kæmpe talent og en enorm gennemslagskraft på det store lærred.

LÆS MERE I EKSTRA BLADETS PAPIR AVIS I MORGEN