Skuespilleren Bradley Cooper har endnu en gang sagt ja tak til at vågne med gigantiske tømmermænd. Han skal nemlig påtage sig rollen som Phil endnu en gang - der vil nemlig komme en 'The Hangover Part 3'.
Det bekræfter skuespilleren overfor tv-værten Graham Norton.
- Jeg håber, at vi begynder at filme til september. Jeg ved, at instruktøren Todd Phillips arbejder på manuskriptet, siger Bradley Cooper.
De første to film fra 2009 og 2011 har foregået i henholdsvis Las Vegas og Thailand. Bradley Cooper - der endnu ikke vil løfte sløret for alt for meget af handlingen i den nye film - fortæller, at treeren efter al sandsynlighed vil foregå i USA.
Skal slutte trilogien
Men det er ikke sikkert, at den vil have samme plot som de to foregående film, der begge har haft et bryllup som omdrejningspunkt.
- Vi havde samme formular, da vi lavede nummer to film, men treeren skal slutte trilogien.
- Jeg tror, filmen vil foregå i Los Angeles, og at den ikke vil have samme koncept som de andre, siger Bradley Cooper.