Ny TRON-film er en advarsel

'TRON: Legacy' er en moderne myte om udfordringerne med ny teknologi, siger Jeff Bridges. Vi skal passe på ikke at gå i den forkerte retning

Jeff Bridges, Garrett Hedlund og Olivia Wilde sammen med instruktør Joseph Kosinski. (Foto: Disney Studio)
Jeff Bridges, Garrett Hedlund og Olivia Wilde sammen med instruktør Joseph Kosinski. (Foto: Disney Studio)

SE OGSÅ: GALLERI: TRON-baben Olivia Wilde

Da den originale TRON-film udkom i 1982 var den en kommerciel fiasko. Og det på trods af, at den som en af de første film forholdte sig til mulighederne og udfordringerne med den nyeste teknologi: computeren.

Nu er Disney så klar med en genfortolkning af historien, hvor computerprogrammøren Kevin Flynn (Jeff Bridges) suges ind i en computerverden, som han efter 20 års fangenskab skal reddes fra af sin søn, spillet af Garret Hedlund.

- Vi lavede den originale TRON-film for 28 år siden. Det er helt utroligt, siger den 61-årige Jeff Bridges.

- Og nu har vi lavet 'TRON: Legacy'. Det føltes som om, vi bare havde taget en lang weekend eller noget. Især fordi jeg så Steven Lisberger, den originale instruktør, rende rundt på settet. Det føltes slet ikke som om at tiden havde bevæget sig.

Trænger til en moderne myte
Bridges hoppede dog ikke umiddelbart med på projektet, da han først blev præsenteret for ideen om at lave en efterfølger til TRON.

- Det der i sidste ende fik mig med om bord er historiens budskab. For jeg synes vi trænger til en moderne myte om udfordringerne med teknologi, og hvordan vi surfer den bølge.

- Det er nogle rigtige svære områder vi bevæger os ind på nu. Vi kan gøre nogle fantastiske ting, men vi kan også meget hurtigt gå i den forkerte retning med teknologi.

Bridges påpeger, at verden har udviklet sig helt utroligt siden den originale film.

- Dengang havde vi hverken mobiltelefoner eller internet. Vi kunne ikke forestille os verden i dag, siger han.