Annonce:
Annonce:

'Crash' var årets Oscar-chok

Der var flere store overraskelser, da der blev uddelt Oscar-statuetter i Hollywood. Læs alt om nattens show her

Reese Witherspoon stod for årets første Oscar-tårer, da hun modtog prisen for 'Bedste Kvindelige Hovedrolle'. (Foto: AP)
Reese Witherspoon stod for årets første Oscar-tårer, da hun modtog prisen for 'Bedste Kvindelige Hovedrolle'. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv
Nattens Oscar fest blev sparket i gang klokken 02.00, dansk tid, med en række klip, der ironiserede over, hvor svært det har været, at finde en vært til årets show.

Tidligere værter som Billy Crystal, David Letterman, Whoopi Goldberg og Steve Martin tonede frem på storskærmen og takkede nej til jobbet, indtil årets vært, Jon Stewart, først drømte sig i seng med Halle Berry, hvorefter han vågnede sammen med George Clooney.

Netop Clooney kunne holde årets første takketale, da han hentede en Oscar i kategorien 'Bedste Mandlige Birolle' for præstationen i 'Syriana':

- Herligt, så vinder jeg altså ikke prisen for 'Bedste Instruktion', grinede Clooney, der var nomineret i hele tre kategorier ved årets Oscar fest.

- Jeg er meget beæret over denne pris. Det er noget som altid vil blive kædet sammen med dit navn...Oscar-vinder George Clooney, årets mest sexede mand....1976, erklærede Clooney, før han gled over i en mere alvorlig takketale, hvor han blandt andet fremhævede akademiets evne til at tage kontroversielle emner op.

Overvældet Hoffmann
Senere vandt favoritten Rachel Weisz 'Bedste Kvindelige Birolle' for sin præstation i 'The Constant Gardener'.

Den sydafrikanske film 'Tsotsi' vandt prisen for bedste udenlandske film.

Philip Seymour Hoffmann var overvældet, da han modtog prisen for 'Bedste Mandlige Hovedrolle'. En rørt og befippet Hoffmann brugte det meste af talen på at takke sin mor, der var til stede i salen.

Lidt senere stod Reese Witherspoon for årets første Oscar-tårer, da hun blev kåret som 'Bedste Kvindelige Hovedrolle', for præstationen som June Carter Cash i 'Walk the Line'.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå her. Jeg vil gerne takke Joaquin Phoenix for hans enorme engagement i denne film - jeg var heldig, at få lov til at drage på denne rejse med ham. Og så vil jeg takke min mand og mine to børn, der burde gå i seng nu, sagde en bevæget Witherspoon.

Ang Lee modtog en Oscar i kategorien 'Bedste Instruktion' for den kontroversielle bøsse-western 'Brokeback Mountain'. Før filmen 'Crash' - om de massive raceproblemer i USA - meget overraskende rundede natten af ved at løbe med hædersprisen som årets bedste film.

Se stjernerne på den røde løber - klik på gallerierne. Se nattens vindere - klik på artiklen 'Oscar-vinderne 2006'
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: