'Du forsvinder' er Danmarks bud på en Oscar-vinder

Filmen 'Du forsvinder' er Danmarks indstilling til en oscarnominering ved prisuddelingen i marts næste år

Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Mikkel Bo Følsgaard og svenske Michael Nyqvist spiller de bærende roller i Peter Schønau Fogs
Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Mikkel Bo Følsgaard og svenske Michael Nyqvist spiller de bærende roller i Peter Schønau Fogs "Du forsvinder", der bygger på Christian Jungersens roman af samme navn. Foto: Christian Geisnæs/POLFOTO

Instruktøren Peter Schønau Fogs drama 'Du forsvinder' bliver indstillet til en oscarnominering for Danmark i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film, oplyser DFI.

Det er Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm, som spiller hovedrollerne i filmen, der handler om den respekterede skoleleder Frederik, der pludselig står anklaget for at have lænset skolen for mange millioner.

Men sagen er langt fra enkel, for det viser sig, at han har en svulst i hjernen, der gennem flere år har ændret hans personlighed.

Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i ny dansk filmperle

Med indstillingen til en oscarnominering skal 'Du forsvinder' kæmpe om først at komme med på en shortlist af ni film, som oscarakademiet offentliggør i slutningen af året.

Dernæst bliver feltet skåret ned til fem film, der modtager en nominering. Hvilke film, der er tale om, bliver afsløret 23. januar.

Selve oscaruddelingen finder sted for 90. gang næste år og løber af stablen 4. marts 2018.