Et kapitel i dansk film nærmer sig sin afslutning, når den tredje og sidste 'Klovn'-film - der meget passende har fået titlen 'Klovn: The final' - har premiere 30. januar 2020.
Holdet bag lod os for et par uger siden smage på sagerne, da et pinligt klip med Frank som ophavsmand blev lagt ud til offentligheden.
Scenen vidner om, at tonen fra især den første film får lov at fortsætte i 'The Final', men hvad selve omdrejningspunktet for filmen er, stod ikke videre klart.
Det ved vi til gengæld meget mere om nu, hvor hele traileren for filmen er blevet tilgængelig. Heri fremgår det, at Mia overveje at lade sig skille fra Frank. Hos 'bedstevennen' Casper er der selvfølgelig ikke megen støtte at hente - han mener blot, at Mia skal lægges på is - og af den årsag må de på en herretur til Island.
Selvfølgelig går intet som forventet, og en misforståelse i lufthavnen betyder, at de to misser flyet, og så ruller lavinen, som der står i pressemeddelelsen:
'Da de ikke er klar til at tage hjem, 'gemmer' de sig i Lars Hjortshøjs tomme luksusvilla lige over for Frank og Mias hus. De ringer snedigt hjem og fortæller, at de er på Island. Alt kører … indtil et voldsomt vulkanudbrud på Island lukker luftrummet over øen på ubestemt tid og forhindrer dem i at 'komme hjem'. Pludselig kan Frank bogstavelig talt kigge på sit eget liv udefra, og her må han konstatere, at Mia virkelig er ved at forlade ham. Men hvad kan han gøre, når han og Casper har opbygget deres hidtil største løgn?'
'Klovn: The Final' har premiere 30. januar.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.