Folk raser over ny 9/11-film: 'Den mest stødende nogensinde'

Filmen har blandt andet Charlie Sheen og Whoopi Goldberg på rollelisten. Se traileren til den herunder

Charlie Sheen er kendt for en lang række skandaler, og nu ser det ud til, at endnu en er under opsejling.

I en ny film om angrebet på World Trade Center 11. september 2001 indtager han nemlig hovedrollen, og det har gjort mange amerikanere rasende, for at sige det mildt.

Skandaløse Sheen: Derfor drak jeg heftigt

I filmen, der har titlen '9/11', spiller den tidligere 'Two and a half Men'-stjerne en mand fanget i en elevator i centerets nordlige tårn sammen med fire andre. Filmens omdrejningspunkt er deres kapløb mod tiden for at slippe ud i friheden inden tårnene styrter sammen.

Deres eneste livline er kvinden Metzie, der sidder ved telefonen på elevatorens nødlinje. Hun spilles af Whoopi Goldberg.

Sheen: 9/11 var fusk
Udover de mange skandaler er Sheen gennem de sidste 20 år først og fremmest kendt for sine roller i komediefilm og -serier, og mange mener derfor at valget af ham som hovedrolle i en film af den type, er stærkt upassende.

Filmsitet Indiewire går skridtet videre, og kalder '9/11' for 'en af de mest stødende film nogensinde'.

Andre påpeger at Charlie Sheen offentligt har erklæret, at han ikke tror på den officielle forklaring om angrebene på World Trade Center. Det skete i 2006, hvor han også opfordrede daværende præsident George W. Bush til at åbne en ny efterforskning af angrebene.

'9/11' har premiere i USA 8. september og i Japan dagen efter. Filmen er ikke planlagt til udgivelse i Europa. 

Charlie Sheen bekræfter at være HIV-positiv

Charlie Sheen kan risikere fængselsstraf

Stiv Charlie Sheen smidt ud fra natklub

Skandale-Sheen undskylder numsetweets

Charlie Sheen: Min ekskone er en ond luder