Annonce:
Annonce:

Filmdirektør er tilfreds: Millionerne fosser ud - alt er godt

Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, finder det fuldt tilfredsstillende, at kun 11 ud af 800 film har opnået et stort nok overskud til at betale tilbage til statskassen

Claus Ladegaard, direktør for filminstituttet, er tilfreds med at stort set ingen betaler filmstøtten tilbage. POLFOTO: Jens Dresling
Claus Ladegaard, direktør for filminstituttet, er tilfreds med at stort set ingen betaler filmstøtten tilbage. POLFOTO: Jens Dresling
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I ordbogen står der under 'låne', at det kan være at 'modtage et pengebeløb som senere skal tilbagebetales'. Også Skatterådet bekræfter, at støtte fra Det Danske Filminstitut skattemæssigt betragtes som et lån med betinget tilbagebetalingspligt.

Men filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, fastholder at den tilbagebetalingspligtige støtte ikke er et lån, selv om filmloven foreskriver at, hvis en given film bliver en kassesucces, skal støtten betales tilbage. 

- Det er filmstøtte, lyder det i telefonen til Ekstra Bladet.

- Men hvis noget er tilbagebetalingspligtigt, er det så ikke et lån?

- Nej!

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

Peter Aalbæk Jensen laver stegt flæsk og forsvarer, hvorfor Zentropa blot har betalt seks af 31 støttemillioner for 'Afdeling Q'-filmene tilbage til DFI.



Store huse, ingen penge

Kun 11 ud af 800 film har i de sidste snart 50 år haft overskud nok til at betale deres filmstøtte tilbage. Overrasker det dig? 

- Nej, overhovedet ikke. Det grundlæggende er jo, at det er en støtteordning. Man giver støtte til film, fordi man gerne vil have en national filmproduktion. Og så har man så lavet en tilbagebetalingsmodel, der hedder, at i de få tilfælde, hvor der er en film, der går helt vanvittigt godt, jamen, så skal man så også betale nogle penge tilbage. Det er logikken i systemet.

- Hvis filmfolk, der i øvrigt bor i kæmpevillaer, ikke kan betale tilbage, fungerer systemet så? Som Peter Aalbæk sagde til os: 'Ingen betaler tilbage'. Er det tilfredsstillende?

Annonce:

- Jamen, det er jo tilfredsstillende. Jeg synes, systemet fungerer. I 2017 bad vi Deloitte om at kigge på 211 titler, der var støttet i perioden mellem 2004 og 2015, Det viste sig at kun en tredjedel af de film nåede et break even, altså fik overskud. Det kan godt være, du kigger på de huse, de bor i, men jeg kan bare sige, at de penge, som du taler om, de er der ikke.  

Sindrige selskabskonstruktioner
Du har sikkert også læst den rapport fra Teknologisk Institut fra 2018, der slår fast at der egentlig er penge nok i branchen, og at det er uigennemskueligt med de mange sindrige selskabskonstruktioner. Kunne det være at nogen løber om hjørner med dig, Claus? 

- Jamen, der vil jeg så sige at vi har jo controllere herinde. Vi har statsautoriserede revisorer, der reviderer alle regnskaber, for det har de pligt til efter filmloven, så mit svar på det spørgsmål er helt generelt nej. Kan der gemme sig noget et eller andet et sted? Jamen, det kan der muligvis, men det kontrolsystem der er stillet op, det virker. Jeg har ingen grund til at tro, at det ikke er retvisende regnskaber.

Men er det ikke lidt af et paradoks, at hvis jeg kigger på Top Ti på de danske film, der har omsat mest, fx 'Fasandræberne', 'Kvinden i buret', 'Klassefesten 3', 'Klovn Forever', altså fire film på den Top Ti, som ikke har betalt en krone tilbage...

- Det er det jo ikke, for det kommer an på, hvordan de fire film er blevet finansieret. Og hvilken prioritet har filminstituttet. Vi er de bløde penge, vi er støttepenge.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

Et problem at få flere penge tilbage?
Alle tal er jo mørkelagt, når vi søger aktindsigt. Men jeg kan forstå, at selv med et meget stort overskud på en given film, er det ikke sikkert, man skal betale sin støtte tilbage...?

- Nej, for det kommer an på, hvordan den er finansieret. Hvis man har lagt 10 millioner selv, så får man mulighed for at forrente de ti millioner selv, fordi man har taget en stor risiko. Efter producenten, står der en lang række af investorer, som også skal have forrentet deres penge.

Hvis de nu var bedre til at genere overskud og betale tilbage, så kan man vel godt argumentere for at det ville være mere solidarisk, hvis de rige gav lidt mere til de fattige, så flere kunne lave gode film? 

- Det kan kan man sagtens argumentere for. Det er selvfølgelig den balance, vi prøver at finde, og den er altid svær at finde. Ville det være et problem, hvis vi fik flere penge tilbage? Nej, det ville det selvfølgelig ikke være. Men omvendt er vi bange for, at hvis vi stiller hårdere tilbagebetalingskrav, så er der visse film som ikke vil blive produceret.

Ta' selv bord: Så fed er ordningen

Støtten til film som 'Klovn The Final' skal betales tilbage, men kun hvis filmen tjener rigtig, rigtig mange penge.

Lånebetingelserne er nemlig så gunstige, at den jævne skatteborger må knibe sig selv i armen.

Investorer i film har ret til en nærmest ufattelig god rente på 75 procent.

Forenklet sagt har en investor, som har smidt en million kroner i en film, ret til 1,75 millioner kroner i tilbagebetaling, før staten har krav på sin del.

Desuden er filmproducenten garanteret en indtjening på mindst én million kroner.

Alle støttede film skal udarbejde en tilbagebetalingsplan.

Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i planen for 'Klovn The Final', men nærmest alle tal er mørkelagt.

Det er eksempelvis hemmeligt, hvor mange penge filmen har tjent på salg af rettigheder til tv og streaming.

'Klovn The Final' har rejst knap 20 millioner kroner i finansiering. Heraf knap syv millioner kroner kommer fra staten via Det Danske Filminstitut.

Kilde: Aktinsigt hos Det Danske Filminstitut

Fire Q-blockbuster: Støttet for millioner

2018: Journal 64: 755.000 solgte biografbilletter, tilbagebetalt: 3.056.716 kr. af 8.850.000 støttekroner

2016: Flaskepost fra P: 687.000 solgte biografbilletter, tilbagebetalt 2.463.596 kr. af 7.400.000 støttekroner

2014: Fasandræberne: 764.000 solgte biografbilletter, tilbetalingt 0 kr. af 7.100.000 støttekroner

2013: Kvinden i buret: 694.000 solgte biografbilletter, tilbagebetalt: 693.524 kr. af 8.060.018 støttekroner

Samlet DFI-støtte: 31.410.018 kroner

Samlet tilbagebetaling: 6.213.836 kroner

De fire Q-film har indbragt omkring 40 millioner kroner til Zentropa, oplyser Peter Aalbæk Jensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: