Annonce:
Annonce:

Filminstruktør Jean-Luc Godard er død

Den franske filminstruktør Jean-Luc Godard er død, 91 år gammel

Jean-Luc Godard står bag ikke færre end 73 film. Foto: Laurent Rebours/Ritzau Scanpix
Jean-Luc Godard står bag ikke færre end 73 film. Foto: Laurent Rebours/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Den franske filminstruktør Jean-Luc Godard, som var frontfigur i Frankrigs 'nye bølge' er død, 91 år. Det skriver avisen Liberation.

Godard, der blev født i Paris i 1930 af fransk-schweiziske forældre, var sammen med Francois Truffaut dominerende i fransk film i 60'erne.

Han blev først kendt som kritiker, men det var som instruktør, at han satte filmverdenen på den anden ende med sin første spillefilm 'À bout de souffle' (på dansk 'Åndeløs' i 1960), som er et hovedværk i den nye bølge i fransk film.

Godards omfattende produktion er spredt ud over mere end fem årtier, mens hans gyldne tid var perioden 1960-67, hvor han i rastløs kreativitet skabte to til tre film om året, ofte improviseret frem uden manuskript.

Godard blev i Danmark også kendt for sit forhold til den danske skuespiller og sanger Hanne Karin Blarke Bayer, som blev kendt i den franske modeverden som ganske ung under navnet Anna Karina.

Hun var med i Godards anden film 'Den lille soldat' og derefter flere film, og hun blev gift med Godard i 1961. Godard og Karina blev i pressen kendt som et af periodens mest celebre par.

Godard brød med mange etablerede konventioner og var førende som fornyer med teknikker som håndholdt kamera og dialoger om eksistentielle kriser sammen med klichéprægede genrekonventioner.

Han var i en årrække et ikon, som bragte filmkunst på linje med avantgarden inden for litteratur og kunst.

Den amerikanske instruktør Quentin Tarantino er ofte blevet fremhævet som en af dem, der har hentet inspiration hos Godard. Det samme gjaldt Martin Scorsese, da han i 1976 vakte stor opsigt med 'Taxi Driver'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: