Flere store stjerner kan få en Razzie

Glenn Close kan sjovt nok ende med både en Razzie og en Oscar

'365 days' er storfavorit til at løbe med prisen for årets værste film. Se traileren her.
Følg Film og tv

Hvert år imødeses 'Det gyldne Hindbær' eller Golden Raspberry Award med enten gysen eller stor moro alt efter, hvor man befinder sig på den amerikanske filmhimmel.

Golden Raspberry Award gives for den ringeste film eller ringeste præstation i årets løb, så langt de fleste filmskabere og skuespillere vil give deres højre arm for ikke at blive nomineret til denne filmpris.

Glenn Close kan ende med at stå med både en Raspberry og en Oscar. Foto: PR
Glenn Close kan ende med at stå med både en Raspberry og en Oscar. Foto: PR
 

I år kan i hvert fald én skuespiller komme til at se sig selv i to modstridende nomineringer. Det er Hollywoodstjernen Glenn Close.

Hun har hovedrollen i filmen 'Hillbilly Elegy', og den ligger lunt i nomineringen til den tvivlsomme Razzie-pris. Samtidig er hun pt. tæt på at blive Oscar-nomineret for sin egen præstation i filmen, hvilket de fleste nok vil se som lidt af et paradoks, skriver Aftonbladet.

Storfavoritten til Razzie-prisen for årets værste film er den kontroversielle polske film '365 Days'. Den er nomineret til hele seks 'hindbær', hvilket ifølge filmkritikerne siger lidt om niveauet.

Filmen, der findes på Netflix, er blevet anklaget for at glorificere traffiking - blandt andet af sangeren Duffy, der selv har været udsat for kidnapning og efterfølgende voldtægt.

Det er en tvivlsom ære for Anne Hathaway at være Razzie-nomineret i to film. Foto: PR
Det er en tvivlsom ære for Anne Hathaway at være Razzie-nomineret i to film. Foto: PR
 

Det er dog ikke kun polske film, der kan se frem til de lidet ærefulde priser.

Ud over Glenn Close er flere store amerikanske navne på plakaten i de film, som kan vinde Razzier. Også Adam Sandler er i spil med filmen 'Hubie Halloween'.

Det samme er Anne Hathaway med filmene 'The Last Thing He Wanted' samt 'The Witches' og  Robert Downey Jr med 'Dolittle'.

Prisuddelingen løber af stablen d. 21 april.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller