- Første gang var bare magisk

Det er anden gang Anne Plejdrup deltager i 'Paradise Hotel', men det er to vidt forskellige oplevelser hun har haft

Det er anden gang Anne Plejdrup deltager i 'Paradise Hotel'. Første gang var i sæson 15. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Det er anden gang Anne Plejdrup deltager i 'Paradise Hotel'. Første gang var i sæson 15. Foto: Janus Nielsen/Nent Group

Der er ikke lang tid til, at en ny sæson af 'Paradise Hotel' ruller over skærmen, hvor en masse unge realitydeltagere kæmper om en halv million kroner.

Men det er ikke altid kun pengepræmien, deltagerne får med hjem. Venskaber, kærlighed og intriger er også en stor del af oplevelsen.

Her er hele 'Paradise Hotel'-castet

Anne Plejdrup er med i 'Paradise Hotel' for anden gang, men det er to vidt forskellige oplevelser, hun har fået.

Fandt kærligheden
Første gang endte hun i finalen, hvor partneren Teitur Skoubo smed kuglen til troskabstesten, men hun fik en såkaldt 'bolleven' med hjem i Jonas Jannec Jensen. Denne gang svor hun på, at hun ikke skulle finde nogen form for kærlighed, men det viste sig, at det ikke skulle forløbe sådan.

Sådan har du aldrig set Ringenes Herre før

- Det er typisk. Det er altid, når man siger, at man ikke søger eller er på jagt efter noget, at så kommer 'the man of your dreams' lige ind ad døren, fortæller Anne Plejdrup til Ekstra Bladet om sin kæreste Nikolaj, som hun mødte på hotellet i Mexico.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

- Første gang var bare magisk

Det er ikke kun Annes civilstatus, som er ændret, det er hele oplevelsen af at være med i tv-programmet også.

- Første gang var bare magisk. Jeg var spændt på, hvordan det ligesom foregik og hvad, der skulle ske. Denne gang kunne jeg være lidt mere i oplevelsen, fordi jeg vidste, hvad jeg gik ind til, fortæller hun om hvordan også overblikket har ændret sig.

Tv-deltager: Træt af kønsopdeling

- Også spændingen ved at være et kendt ansigt, og at folk ved, hvem man er, har ændret sig. Det har jeg jo vænnet mig til, og derfor er der gået lidt oplevelsen denne gang, forklarer hun.

Måtte ikke vise ham frem
Det hårdeste for Anne var dog, da hun kom hjem fra Mexico med sin nye kæreste, som hun ikke måtte vise frem.

- Vi måtte hverken sige, hvor vi havde mødt hinanden henne, og vi måtte heller ikke vise billeder af hinanden, så det var virkelig hårdt. Også fordi folk begyndte jo at regne ud, at vi kendte hinanden fra 'Paradise', fortæller Anne.

Undrede du dig også? Nu forklarer hun sjov detalje

Selvom Anne havde forsøgt at holde sin deltagelse hemmelig ved at få en veninde til at dele opslag og billeder på Annes Instagram, så slap hemmeligheden ud før tid.

- Jeg tror kun, at det var 20 dage efter, jeg tog til Mexico, at folk opdagede, at jeg var afsted. Så den plan om at holde det hemmeligt, den gik i vasken, griner Anne.