Forfærdet over gigantisk gæld

Jesper er hjemløs og arbejdsløs og skylder knap 1,3 millioner kroner. Hans gæld er så stor, at eksperterne frygter, at han aldrig vil kunne betale den af

Jesper har en kæmpestor milliongæld. Foto: Nent Group Danmark
Jesper har en kæmpestor milliongæld. Foto: Nent Group Danmark
Følg Film og tv

35-årige Jesper har i den grad brug for hjælp med sin økonomi, og det får han i aftenens afsnit af 'Luksusfælden' på TV3.

Den tidligere tømrerlærling fra Odense har i mange år kæmpet med ludomani, og sammen med SU-gæld, årevis med ubetalt børnebidrag og en masse anden gæld har det efterladt ham i et vaskeægte økonomisk kaos.

Samlet set skylder Jesper, der både er hjemløs og arbejdsløs 1.274.000 kroner, som han ikke betaler af på.

Hver måned løber det op i 23.600 kroner misligholdt gæld, og da sedlerne lægges på bordet af eksperterne Kenneth Hansen og Sesilie Munk, står Jesper forfærdet tilbage på sidelinjen

- Der da vi står og tæller, kan jeg se, at vi kommer forbi de 15.000, og vi kommer forbi de 18.000, og jeg tænker: 'Jamen, vi stopper også nu'. Men så kommer vi forbi de 20.000, og jeg tænker: 'Får det aldrig nogen ende'. Den der følelse, den er forfærdelig, siger Jesper i programmet.

Jesper og ekskæresten Sussie er forfærdede over Jespers situation. Foto: Nent Group Danmark
Jesper og ekskæresten Sussie er forfærdede over Jespers situation. Foto: Nent Group Danmark
 

Bekymrede eksperter
Både Jespers ekskæreste Sussie, der også er med på sidelinjen, og de to eksperter har svært ved at se, at Jesper nogensinde kan komme til at tjene nok penge, til at han kan betale både renter og afdrag.

Derfor lyder anbefalingen, at han må søge om gældssannering.

- Jeg er målløs over, at jeg har været sådan en gris med mine penge. Jeg havde ikke håbet på, at jeg i en alder af 35 år skulle få at vide, at din økonomi er til en gældssanering, lyder det fra Jesper.

Og de to eksperter tager da også ekstraordinære midler i brug for at få Jespers økonomi i retning af noget, der minder om ret køl.

- Vi har taget en lidt ekstraordinær beslutning. Normalt er det sådan, at hvis man lægger sig i selen og klarer det godt, så plejer vi at have en gave med, når vi kommer igen. I det her tilfælde har vi vurderet, at det er så grundlæggende vigtigt for din mulighed for at trives og komme videre, at du får en bolig, lyder det fra Sesilie Munk i programmet.

Hvordan det går Jesper i 'Luksusfælden', kan du følge klokken 20 på TV3 og på Viaplay.

'Luksusfælden'-eksperten Kenneth Hansen kalder det uansvarligt at have penge stående på sin konto, og det er der flere gode grunde til.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.