Forlod sin datter for reality

32-årige Puk smuttede en tur til Mexico for at deltage i den nye sæson af 'Paradise'. Med fuld opbakning fra datteren derhjemme

Puk forlod sin datter, for at deltage i 'Paradise', men de havde en lang snak inden hun tog afsted til Mexico. Hør i videoen, hvad de talte om.
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Når den nye sæson af 'Paradise' ruller over skærmen, er alt forandret. Men det har ikke fået deltagerne til at løbe skrigende væk. Tværtimod.

Til pressevisning på den nye sæson fortæller Puk, at hun meldte sig til 'Paradise', fordi hun godt kunne lide, at det meste er forandret.

- Jeg kan sindssygt godt lide, at der er mangfoldighed i konceptet. Man kan infiltrere sig selv i de her mennesker, siger Puk til Ekstra Bladet.

Med sine 32 år på bagen er Puk i år alderspræsidenten på det luksuriøse hotel i Mexico.

- Jeg kommer nok til at have lidt en morrolle på et tidspunkt. Hvis folk har det dårligt, så tager jeg det meget til mig. Jeg vil gerne have, at folk er tilpas. Det er min hverdag, jeg er mor, siger Puk og fortæller, at hun har en datter på 13 år.

Puk var iført en lyserød barbiekjole til ære for datteren. Foto: Emil Agerskov
Puk var iført en lyserød barbiekjole til ære for datteren. Foto: Emil Agerskov
 

- Hvad siger hun til, at mor er med i 'Paradise'?

- Det vigtigste var min datters accept af, at jeg tog afsted. Vi havde en lang baggrundssnak om, hvad kan det her indeholde, hvem er jeg dernede, og hvad har hun det okay med.

- VI lever vores liv enormt langt fra alle mulige andre gennemsnitslige danskeres liv. Så det var hun helt cool med.

- Hvordan lever I jeres liv?

- Vi lever vores liv en lille smule suspekt, tror jeg, vi er meget frigjorte. Jeg har en teori om, at de, der har grinet mest i deres liv, er dem, der har vundet, når de ligger i deres dødsleje, siger Puk.

Puk fortæller, at selvom det var en fed oplevelse at være under varmere himmelstrøg, så savnede hun sin datter meget. Til pressevisning på dagen har Puk også iført sig tøj, der minder hende om hendes datter.

- Min kjole er lavet, fordi min datter har haft sengetøj helt magen til. Det har jeg fået syet om til en kjole, så hun kan være med i aften. Kjolen er 100 procent til ære for min datter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU