Forlod sønnen for realityprogram

Jonas, der er deltager i den nye sæson af 'Paradise Hotel', forlod sønnen i Danmark for at rejse til Mexico

Jonas er ny deltager i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Jonas er ny deltager i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group

Jonas, der er medvirkende i den nye sæson af 'Paradise Hotel', har været i et forhold det meste af hans ungdom, så da han for nylig blev single, var han ikke tvivl om, at nu var det på tide at leve ungdommen på ny.

Og hvilket bedre sted kan man gøre det, end på 'Paradise Hotel' fyldt med festglade singler?

Da Ekstra Bladet fanger Jonas over telefonen forud for den nye sæson af 'Paradise Hotel', fortæller han, at han har en lille søn hjemme i Danmark, han efterlod for at deltage i programmet.

- Det har været en af de bedste oplevelser jeg har haft, udover da jeg fik min søn, siger Jonas.

- Første gang var bare magisk

Savnet var stort
Men selvom Jonas var klar på nye spændende udfordringer, var det ikke en nem beslutning at rejse mod varmen og efterlade sin snart fire-årige søn hjemme i Danmark.

- Det var hårdt. Det var også meget med i mine overvejelser. Men jeg besluttede mig for, at jeg sagtens kunne klare nogle svære udfordringer ind i mellem, siger Jonas.

Hvordan var det at undvære ham?

- Lige i starten, hvor der sker rigtig mange ting, så glemmer man savnet lidt. Jeg tænkte jo stadig på ham. Men det var ikke op at vende hele tiden. Savnet blev dog større og større for hver dag, der gik. Til sidst var det et voldsomt savn, siger Jonas.

Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Foto: Janus Nielsen/Nent Group

Klar på et åbent forhold
Jonas og moderen er ikke længere sammen, men hun har det helt fint med hans deltagelse i programmet.

- Jeg sagde til hende, at jeg skulle på kursus i Spanien. Men hun har taget min deltagelse rigtig pænt og synes bare, at jeg skal gøre det, jeg har lyst til, siger Jonas.

Over for Ekstra Bladet fortæller Jonas, at det i slutningen af deres forhold ikke gik særligt godt, og der gik det op for ham, at han ikke ser ulemper ved at være i et åbent forhold.

Her er hele 'Paradise Hotel'-castet

- Da min eks og jeg var sammen, begyndte det at gå ned ad bakke de seneste par år. Jeg spurgte hende flere gange, om hun var klar på at prøve nogle andre ting af for at redde forholdet. Det var hun ikke. Der gik det op for mig, at jeg godt kan lide tanken om et åbent forhold, siger Jonas.

Han pointerer dog, at det ikke er et krav, han stiller til sin kommende kæreste.

'Paradise Hotel' har premiere 13. april på Viaplay og Viafree.