Forsvarer sig efter skuddrab på filmset: Jeg tjekkede våbnet

Hannah Gutierrez-Reed har skaffet sig to advokater, mens politiet stadig undersøger, om hun skal sigtes for Alec Baldwin-skyderiet

Sagen kort: Sådan lød alarmopkaldet efter Alec Baldwin havde affyret rekvisitpistolen

Følg Film og tv

Der kan komme sigtelser, efter Alec Baldwin tidligere på måneden skød og dræbte filmfotograf Halyna Hutchins på tragisk vis under optagelserne til filmen 'Rust'.

Sådan lød beskeden fra anklagemyndigheden og politiet for nylig, og det har 24-årige Hannah Gutierrez-Reed, der var våbeninspektør på filmen, tilsyneladende taget konsekvensen af. Hun har nemlig ansat advokaterne Jason Bowles og Robert Gorence.

Det skriver Deadline, efter de to advokater har udsendt en udtalelse på vegne af Gutierrez-Reed.

'Sikkerhed er Hannahs førsteprioritet på filmsettet', lyder det fra advokaterne, der fortsætter med at fortælle, at Hannah Gutierrez-Reed ikke aner, hvordan de skarpe patroner endte der.

Hannah Gutierrez-Reed var ansvarlig for det våben, som Alec Baldwin affyrede. Foto: Instagram
Hannah Gutierrez-Reed var ansvarlig for det våben, som Alec Baldwin affyrede. Foto: Instagram
 

Assisterende instruktør Dave Halls har indrømmet, at han ikke tjekkede våbnet ordentligt, inden han gav det til Alec Baldwin. Hannah Gutierrez-Reed, der sammen med Halls skulle tjekke våbnet, afviser dog, at hun har gjort noget forkert.

Ifølge advokaterne insisterer hun på, at hun tjekkede våbnet og sikrede sig, at der ikke var skarpe patroner i.

Det bliver dog ikke forklaret, hvordan våbnet så endte med at blive skarpladt, umiddelbart inden Alec Baldwin fik den i hånden og dræbte Halyna Hutchins.

Advokaterne afviser dog, at våbnet har været brugt af produktionen til at skyde til måls i pauserne.

'Hannah og rekvisitøren havde kontrol over de våben, og hun så aldrig nogen skyde med skarpt med - og det ville hun heller ikke have tilladt. De var låst inde hver aften og under frokostpauserne, og der er ingen chance for, at en eneste af dem har været væk eller har været skudt med af produktionsfolk,' lyder det.

Bekræfter rygter
Advokaterne bekræfter historien om, at der har været utilfredshed og drama blandt produktionsfolkene - blandt andet fordi der to gange tidligere har været affyret et våben ved et uheld under optagelserne.

Det bliver dog påstået, at 24-årige Gutierrez-Reed aldrig nogensinde selv har affyret et våben ved et uheld.

'Den første gang var det en rekvisitør, og den anden gang var det en stuntmand, efter Hannah havde informeret ham om, at pistolen var ladt med løse patroner,' skriver advokaterne.

Det var en tydelig påvirket Alec Baldwin, der blev fotograferet, efter politiet havde afhørt ham efter den tragiske hændelse. Foto: Jim Weber/The New Mexican
Det var en tydelig påvirket Alec Baldwin, der blev fotograferet, efter politiet havde afhørt ham efter den tragiske hændelse. Foto: Jim Weber/The New Mexican

Via advokaterne skyder Hannah Gutierrez-Reed skylden på cheferne på filmen, der ikke har givet hende forudsætninger for at klare jobbet ordentligt, ligesom der blev sparet økonomisk på vigtige områder af produktionen. Det betød for eksempel, at der ikke var nok sikkerhedsmøder eller træning i våbenhåndtering.

Blandt andet var hun ansat i to forskellige jobs på filmen, hvilket gjorde det svært for hende at få tid til at varetage stillingen som våbeninspektør ordentligt. Det fremgår dog ikke, hvad hendes andet job på filmen var.

På et pressemøde i onsdags fortalte politiet, at man har fundet 500 patroner - heriblandt skarpe patroner - på settet, mens man også har hevet et projektil ud af skulderen på instruktør Joel Souza, som blev ramt, da kuglen gik gennem Halyna Hutchins.

Seneste nyt

Det er fuldstændig hat og briller

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.