Fortryder: Begik fatal fejl

Jonas fortryder, at han ikke fulgte sin mavefornemmelse og sang sin egen sang under fredagens 'X Factor'

Jonas fortryder, at han ikke valgte en anden sang. Foto: TV 2
Jonas fortryder, at han ikke valgte en anden sang. Foto: TV 2
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Rapperen Jonas Henriksen klarede sig hele vejen til den berygtede six chair challenge i årets 'X Factor', og fredag aften kunne man se ham indtage scenen for at imponere sin mentor, dj Martin Jensen, for at få en plads i de eftertragtede bootcamps.

Men six chair challenge blev også endestationen for den unge rapper, der til sin audition havde valgt at fortolke et nummer af raplegenden Eminem.

Jonas' optræden gik da heller ikke helt efter planen.

Midt i sin optræden stoppede Martin Jensen ham nemlig og bad ham om ikke at synge videre.

På det tidspunkt vidste Jonas godt, hvad klokken var slået, og at hans 'X Factor'-eventyr var slut.

- Jeg gjorde det, så godt jeg kunne, men jeg fortrød meget hurtigt, at jeg ikke gik med mit eget musik, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg stolede ikke nok på mig selv, og det har jeg også lært af programmet. At jeg skal stole mere på mig selv. For jeg tror rent faktisk, at jeg havde haft en chance, hvis jeg havde holdt mig til det. Det kunne jeg fornemme. Så ja, det var da en smule ærgerligt, siger han.

Jonas blev stoppet midt under sin optræden af Martin Jensen. Foto: TV 2
Jonas blev stoppet midt under sin optræden af Martin Jensen. Foto: TV 2
 

Ubehageligt at blive stoppet
Ifølge Jonas var det en ubehagelig følelse at blive stoppet midt i det hele.

- Man ved jo, når man bliver stoppet på den måde, at så var det ikke godt nok. Men det er selvfølgelig Martin Jensens mening, og det har jeg respekt for.

- Men det var irriterende, at jeg ikke fik lov til at gøre det færdigt, for jeg havde gjort rigtig meget ud af det, og det var ikke rart, når man er tæt på at være færdig og så bare ved, at det er gået dårligt.

Alligevel var Jonas alt i alt tilfreds med sin indsats.

- Mit mål var bare at gøre det, så godt jeg kunne, og det gjorde jeg. Jeg gik ikke efter at vinde, og det tog lidt mindre pres fra mine skuldre. Men det ændrer ikke på, at jeg valgte forkert, og det ville jeg gerne have gjort anderledes, siger han og tilføjer:

- Men det var rigtig spændende at være med. Det var fedt at møde de andre, men det var også en skuffende måde, det sluttede på, og det var mærkeligt, at det stoppede så hurtigt, når man lige følte, at man havde fået opbygget nogle bekendtskaber.

Foto: TV 2
Foto: TV 2
 

Jonas har dog slet ikke mistet modet i forhold til at forfølge sin drøm om musikken.

- Jeg hygger mig stadig med musik og skriver mine egne tekster. Jeg har en drøm om at få mit eget studie herhjemme. Men det hele er stadig en slags hobby.

- Selvfølgelig drømmer jeg om at kunne leve af det. Men jeg tager det stille og roligt, siger han videre.

Du kan se 'X Factor' hver fredag fra klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.

Vil du blive klogere på, hvad 'X Factor'-dommerne tjener? Så læs med her.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+