Forundrede seere: Det er helt sort!

Kári udfordrede sig selv ved at synge på svensk i femte liveshow af 'X Factor'. Det var dog ikke alle, der syntes om den beslutning

Kári
Følg Underholdning
Følg Film og tv

- Det er enten det svenske eller noget andet. Jeg ved ikke, hvad der gør det, men der er nok stemmer, lød det fra en smilende Kári, da Ekstra Bladet mødte ham fredag aften, efter han - mod alle odds - blev stemt direkte videre til semifinalen i årets 'X Factor'.

Og det må nok formodes at være det sidstnævnte - altså noget andet - som har gjort udfaldet.

For den svenske udtale i Káris fortolkning af Victor Lexells 'Svag' var ifølge en lang række seere ikke helt i skabet:

'Hvorfor synger han på italiensk? Troede det var nordisk aften…', skrev en i Ekstra Bladets liveblog.

'Jeg er halvt svensk, forstår intet.. det er helt sort!!', skrev en anden.

'Et nyt sprog er født her til aften....', lød det fra en tredje.

Det skal de jo sige
Kári havde dog ikke meget tilovers for kritikken.

- Det skal de jo sige. Hvis de fik en sang på svensk, som de skulle kunne på så kort tid, jamen så overbevis mig. Jeg synes selv, at jeg ramte de ord, jeg gerne ville, sagde Kári og fortsatte:

- Så er der selvfølgelig nogle, som ikke kan forstå det, og det er jo som det er. Men der var svenskere i aften, som sagde, at jeg ramte den. Så jeg er glad.

Han var da derfor også meget tilfreds med sin optræden fredag aften.

- At gøre de svenskere, som har været her i aften, positivt overraskede, var sådan set planen, da jeg kom herind. Så er jeg glad, sagde Kári.

Jeg håber selvfølgelig, at jeg går videre ved næste liveshow, men jeg er glad det jeg har opnået indtil videre, siger Kári. Foto: Jonas Olufson.
Jeg håber selvfølgelig, at jeg går videre ved næste liveshow, men jeg er glad det jeg har opnået indtil videre, siger Kári. Foto: Jonas Olufson.
 

Aldrig prøvet det før
Det er dog også forståeligt nok, at Káris svenske udtale ikke rammer et 'Emil fra Lønneberg'-niveau.

Det er nemlig første gang, den færøske deltager forsøger sig med de svenske gloser.

- Jeg har ikke talt svensk før, men jeg elsker udfordringer. Jeg kan godt lide, at der er noget, man måske ikke er så god til, men man alligevel skal klare, sagde Kári.

Han synes derfor, at det har været en fed oplevelse at synge på svensk og har også kunnet få hjælp fra Martin Jensens folk.

- I Martin Jensens team er der en svensker, som har lært mig at udtale ordene rigtigt, sagde Kári og fortsatte:

- Samtidig fik jeg også at vide fra svenske Molly Sandén, som var på scenen i aften, at hun kunne forstå alt og, at alle ordene var rigtige, lød det fra en overbevist Kári.

Er du nysgerrig på, hvor meget 'X Factor'-dommerne tjener? Bliv meget klogere på deres store lønninger her.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind