Det er ikke altid uden konsekvenser at stille sig frem i rampelyset og fortælle sin historie.
Det oplever Peter, der er tidligere elev på Herlufsholm Kostskole, efter han er stået frem i TV 2's nye dokumentar 'Herlufsholms hemmeligheder'.
I dokumentaren fortæller Peter om en voldelig episode til en fest på skolen, hvor han blev slået med en knytnæve i baghovedet, der efterfølgende fik ham på skolens sygehus. Herefter blev han pænt bedt om at tilgive personen.
Flere tidligere elever medvirker i dokumentaren og beretter om flere voldelige episoder, men er blevet anonymiseret, fordi de er bange for konsekvenserne af at stå frem.
'Du har stukket os'
I et interview i 'Go'morgen Danmark' fortæller Peter om de reaktioner, han har fået fra eleverne efterfølgende.
For et par dage siden fandt nogle elever foromtalen til TV 2-dokumentaren på TV 2 Play, og det fik dem til at smide Peter ud af en Facebook-gruppe, der var for elever på skolen.
- Det blev smidt op i en gruppechat. Den første kommentar lød: 'Nu har du stukket os', siger Peter i 'Go' morgen Danmark' og tilføjer, at han synes, det er sjovt, at han er blevet smidt ud af gruppen:
- Det bekræfter lidt, at jeg ikke er en del af samfundet længere. Efter skoletiden har jeg på en eller anden måde formået at gå social død i det her herlovianer-miljø, siger Peter og henviser til miljøet på Herlufsholm.
Vil stoppe usund kultur
I TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder' kommer det frem, at flere elever har oplevet tæsk, mobning og sågar seksuelle krænkelser som en del af hverdagen på kostskolen.
En elev beskriver, at det var 'normalt', at elever blev udsat for overgreb om natten, hvor de blev holdt fast og fik stukket fingre op i numsen af ældre elever.
Rektor Mikkel Kjellberg vil nu afskaffe eller ændre de 'usunde' traditioner efter dokumentaren.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Voldelige ritualer, seksuelle krænkelser, mobning. Det er billedet af Herlufsholm Kostskole i en ny TV 2-dokumentar. Men det billede af de unge kan det lokale Næstved tæt på kostskolen ikke genkende, da Ekstra Bladet er på besøg. Tværtimod
--------- SPLIT ELEMENT ---------
At der i generationer har været store problemer med vold og ydmygelser på den kontroversielle kostskole, burde ikke komme bag på medlemmerne af det danske kongehus, der har tætte bånd til stedets inderkreds. Læs meget mere om forbindelsen her