Går amok: - Du er et kæmpe møgsvin

SPOILER-advarsel: Denne artikel afslører handlingen i dagens afsnit af 'Paradise Hotel'

David Jarsbo kom under angreb - både verbalt og da genstande blev kastet imod ham. Foto: Henning Hjorth
David Jarsbo kom under angreb - både verbalt og da genstande blev kastet imod ham. Foto: Henning Hjorth
Følg Film og tv

Der er drama på drengen hen mod afslutningen af en ellers dramaforladt 'Paradise Hotel'-sæson, og i dagens afsnit stikker det helt af.

Storfavoritten David Jarsbo bliver udråbt som 'Den besatte nisse', hvilket betyder, at han løsrives fra sin partner Yazmin og sendes på solo.

Samme aften står Yazmin og kaster med ting mod David i frustration over, at han har sat hende i fare. Under aftenens fest får David nemlig en benhård opgave: Få to gæster ned på solo-værelset. De vil være i stor fare. Hvis ikke du lykkes, ryger du selv hjem. P.s - du har to timer.

Her vælger han sin gamle partner Yazmin Papaleo, der hiver Camilla Storm med sig. Da det går op for dem, at de er blevet snydt af hotellets konge af dobbeltaftaler, går de grassat, som det kan ses i faktaboksen.

David forklarer til Ekstra Bladet, at han valgte Yazmin som sit 'offer', fordi han var presset på tiden.

- Jeg skulle bare have nogen derned. Jeg havde 15-20 minutter tilbage, ellers ville jeg ryge, så det var ligegyldigt, hvem det var. Sille og Yazmin var de første, der gik på toilettet, og det ville være mærkeligt at bede dem begge gå fra værelset og ned på solo. Jeg vidste, at Yazmin ville kunne overtale flest til at gå med sig, siger David, der helst ikke havde set, at hun bragte Camilla med sig.

- Jeg forsøgte at sige til hende, at hun skulle få Benjamin med derned, men hun stod fast på Camilla, og jeg turde ikke sige hende imod.

David saves midt over

Der bliver gået til den på solo, da det går op for Camilla og Yazmin, at de er blevet narret. Se ordudvekslingen herunder:

David: - Jeg skulle få to gæster med herned. Hvis jeg ikke gjorde det, skulle jeg selv forlade hotellet.

Yazmin: - Og så vælger du os? Er du fuldstændigt syg i hovedet?

David: - Ja, jeg ved det godt.

Yazmin: - Du har valgt din egen partner. Er du mærkelig, David? Du kunne have fået alle herned.

David: - Jeg kunne ikke have fået nogen herned.

Yazmin: - Selvfølgelig kunne du det. Du kunne have taget Sille herned og været sådan ’skal vi knep’. Fint. Færdig. Hvor nemt kan det være? Fucking nemt.

Yazmin: - Af alle mennesker, David. Er du dum? Alt det, du har sagt til mig, det var for sjov?

Camilla: - Jeg håber kraftedme, at du har det nederen lige nu. Det håber jeg kraftedme.

David: - Det lover jeg dig for, at jeg har. Det lover jeg dig.

Yazmin: - Fuck du er en nar, David. Du er en fucking nar.

Camilla: - Du er en fucking idiot, og jeg mener det.

…..

Yazmin: - Du kunne have valgt alle andre. Føj. Fucking skam dig.

David: - Det gør jeg også. Det gør jeg også.

Camilla: - Fuck, du er klam, David. Jeg mener det. Du er fucking klam.

Yazmin: - Wauw, jeg føler mig dum. Hold da op. Shit mand. Skam dig David.

David: - Jeg forstår godt, at I er sure.

Yazmin: - Nå, det gør du alligevel? Wauw, så er der da lidt, du alligevel kan finde ud af at tænke over.

Bedre bliver det ikke, da Yazmin kommer i sync. Her er hun stadig i sine følelsers vold:

- David er et kæmpe møgsvin, fordi han vælger at tage to bedste veninder med ned på solo og spille dem ud mod hinanden. Jeg har bare lyst til at sparke ham lige i hovedet, så han kan smage på min størrelse 38, siger hun.

Ubehageligt kvarter
Gloserne, der kan læses herover, blev derefter slynget i hovedet på David, ligesom Yazmin kastede et lille håndklæde på hans hånd og hans våde badebukser blev kastet, så de ramte ham på maven.

Stemningen var alt andet end god.

- Det var et ubehageligt kvarter på det værelse. Jeg forstod jo godt, at de var sure, og jeg havde håbet, der kom en af værterne forbi lidt hurtigere, så jeg kunne komme væk, men jeg skulle lige ristes lidt. De var bedste veninder og vidste, at en af dem ville ryge. Så jeg kan godt forstå deres reaktion.

- Yazmin kaster også et lille håndklæde og badebukser efter dig. Hvordan oplevede du det?

- Det var da lidt ubehageligt. Jeg fik først sparket den sorte pakke på mig og så de våde badebukser på kroppen.

- Hvis det var omvendt, var du nok havnet i en shitstorm. Her tænker jeg på Türker, der blev smidt ud i forrige sæson. Opfatter du det, der skete, som en voldelig handling?

- Jeg tænkte faktisk godt over, at hvis det havde været den omvendte situation, og en mand havde kastet de ting mod en kvinde, så tror jeg, produktionen havde grebet ind. Men jeg syntes ikke, det var så slemt igen. Det syntes jeg i øvrigt heller ikke i Türkers sag. Min episode skulle køres en del længere ud, hvis jeg skulle kalde det en voldelig episode, siger David Jarsbo.

Yazmin Papaleo ved premieren på programmet. Foto: Henning Hjorth
Yazmin Papaleo ved premieren på programmet. Foto: Henning Hjorth

Ville stå med Sille
Han indrømmer, at han på dette tidspunkt i spillet godt var klar over, at han på sigt ville tilbage til Sille Nimholm, der i dag er hans kæreste.

- Handlede valget af Yazmin ikke bare om, at du fik mulighed for at slippe af med hende, så du kunne stå med Sille?

- Jeg ville helst stå med Sille, for jeg tænkte meget over, hvem jeg skulle stå med i en finale med hensyn til de stemmer, der kunne trækkes. Men jeg havde det slet ikke i tankerne, da jeg skulle løse min opgave. Jeg ville jo hellere have dem begge på hotellet så længe så muligt, men til sidst handlede det bare om, at det var nærmest min eneste chance med 15-20 minutter tilbage.

- Hvis jeg prøvede at få Benjamin og Patrick L med ned på solo, og de sagde nej, ville det virke mærkeligt, når jeg pludselig forsøgte det samme med to andre, siger David, der altså slap ud af farezonen for denne gang.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Nent Group, der står bag Viaplay, hvor 'Paradise Hotel' vises. Her mener man ikke, at de to 'kaste'-episoder med Türker og Yazmin kan eller skal sammenlignes.

'Produktionen har altid mulighed for at bryde ind, hvis de mener, at et skænderi er ved at løbe af sporet. Det er en afvejning fra gang til gang, og vi mener ikke umiddelbart, at de to episoder kan sammenlignes. Vi er naturligvis i løbende dialog med vores deltagere, og vi er ikke bekendte med, at de har sammenlignet de to episoder, men vi vil naturligvis tjekke op med dem en ekstra gang', siger programchef Kenneth Kristensen i en skriftlig kommentar.

- Ikke super stolt

Yazmin Papaleo er ikke synderligt stolt af sin egen reaktion i programmet, da det går op for hende, at David Jarsbo har narret hende.

Det siger hun til Ekstra Bladet, hvor hun giver sig selv skylden for miseren.

- Jeg stolede ikke bare blindt på ham, men vi havde alle fået noget at drikke, og vi var til fest. Lige i det øjeblik stolede jeg på ham, men jo tættere vi kom på solo, blev jeg i tvivl. Jeg tænkte mig bare ikke om, siger hun.

Hendes øjne kunne dræbe, da det gik op for hende, at hun var blevet narret, ligesom flere genstande blev kastet mod David.

- Jeg var virkelig, virkelig sur, da sandheden gik op for mig. Jeg har et stort temperament, det må være de udenlandske gener. At jeg går så meget amok er ikke noget, jeg er super stolt over, men det er noget, jeg ikke altid kan styre og har arbejdet meget med, siger Yazmin og tilføjer:

- Jeg hører tit, at jeg er djævlen i forklædning.

- David fortæller, at tiden var ved at løbe ud. Han havde 15-20 minutter tilbage, og hvis han prøvede to andre deltagere, og de sagde nej, så ville ingen tro på ham, når han pludselig ville have to nye med ned på solo. Har han ret i det?

- Selvfølgelig er det rigtigt, at han ikke havde så lang tid, så jeg kan til dels godt sætte mig ind i hans valg. Jeg tror, alle havde handlet som ham i den situation. Det bundede bare i skuffelse fra min side. Det er derfor, jeg reagerede, som jeg gjorde. Man føler sig lidt dum og til grin.

- David indrømmer nu, at han var klar over, at han helst ville stå med Sille i en finale. Hvordan er det at høre?

- Det kan han snildt komme og sige nu, når han har smidt mig ud. Jeg har hørt, hvad han har sagt derinde, og han siger i sync, at han ikke ved, hvad han skal gøre. Så at han siger anderledes nu, det kan alle komme og sige.

- Her henviser du til reglen om, at man skal tale sandt, når man er i sync?

- Ja, du må ikke lyve i sync. Men hvis jeg havde en kæreste i dag og stået i samme situation som David, så ville jeg også have sagt, at jeg hellere ville have valgt min kæreste end en, som min nuværende kæreste ikke kan lide. Jeg forstår det godt, men jeg ved ikke, om jeg tror på det. Han har sagt, at han var i tvivl. Jeg tror ikke, drengen selv har vidst, hvad han skulle gøre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag