Genbrug på DR: - Vi har ingen problemer

'Kender du typen?' har gjort flittigt brug af hovedpersoner fra DR's egne rækker i år. Mediegiganten selv siger, de ikke har et problem med at finde folk udefra

I 'Kender du typen?' tager vært Mads Steffensen livstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup med på rundvisning i en ukendt kendis' hjem. Foto: DR
I 'Kender du typen?' tager vært Mads Steffensen livstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup med på rundvisning i en ukendt kendis' hjem. Foto: DR

Det udløste et ramaskrig blandt seerne, da det populære DR-program 'Kender du typen?' inden årets sæsonstart blev beskåret fra 43 til 28 minutter.

Men det er nu ikke det eneste, der ser ud til at være forandret siden sidste sæson. Programmernes hovedpersoner er i denne omgang i høj grad folk fra DR's egne rækker.

I sæsonens tre første afsnit har hovedpersonerne været Mia Wagner, Mette Bluhme Rieck og Dy Plambeck. De to førstnævnte er allerede i stalden hos public service-giganten som henholdsvis investor i 'Løvens hule' og studievært, mens sidstnævnte er forfatter og digter.

Kender du typen

I 'Kender du typen?' skal livstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup gætte hvilken kendis, der bor i det hjem, programvært Mads Steffensen viser dem rundt i.

Undervejs får eksperterne små ledetråde om dagens hovedperson, men de må primært basere deres gæt på de genstande, de finder i hjemmet.

Programmet har været vist på DR siden 1994. Oprindeligt hed det dog 'Må vi se?'

Sara Bro og Lasse Lund. Hun bekræftede forholdet i 2017. Foto: Mogens Flindt Danske kendte DR-vært jubler: Han sagde ja!

Ingen problemer
Ekstra Bladet har kontaktet DR for at høre, om de har vanskeligheder med at finde kendisser udefra, der vil lægge hjem til deres underholdningsprogram.

Ingen ønsker dog at stille op til interview, men i et skriftligt svar skriver Eva Kvist, redaktionschef i DR Kultur, Børn & Unge:

'Nej, vi har ikke problemer med at finde kendisser og interessante hovedpersoner udefra til 'Kender du typen?' Vores hovedpersoner vælges ud fra en bred vifte af kriterier, herunder aktualitet, særligt interessante hjem, hvor kendte de er og så naturligvis mangfoldighed i alder, geografi og interesser'.

'DR-værter og medvirkende i programserier lever op til flere af disse kriterier, og derfor er vi glade for at de – sammen med mange andre – stiller op som hovedpersoner i enkelte af sæsonens programmer. Vi har i øvrigt også hovedpersoner med, som primært er kendt fra TV 2-programmer, og dem er vi også glade for'.

'Kender du typen?' sendes hver tirsdag klokken 20:00 på DR1.

Anders Stegger får dårlig samvittighed overfor sine børn. Foto: Petra Kleis/DR. Danske kendte Kendt DR-vært: - Jeg er ikke afhængig længere