Godt nyt: Det er ikke slut

Stine og Niels kendt fra 'Landmand søger kærlighed' er slet ikke færdige med at lave tv

Stine og Niels blev kærester under 'Landmand søger kærlighed'. Foto: TV 2
Stine og Niels blev kærester under 'Landmand søger kærlighed'. Foto: TV 2

Hvis du er en af de mange danskere, der har nydt at følge Stine Marthine Pedersen og Niels Pors i 'Landmand søger kærlighed', hvor de fandt kærligheden hos hinanden, så er der godt nyt.

Der kommer nemlig i den nærmeste fremtid meget mere tv med de to, og det er derfor slet ikke slut med at følge med i de to seerdarlings liv.

Det fortæller Stine i en story på sin Instagram-profil, hvor hun forklarer, at det dog primært kommer til at være Niels, der er i fokus i det nye program, som også kommer til at blive sendt på TV 2.

– Tv-programmet er et Niels har sagt ja til at være med i. Jeg kan ikke fortælle så meget, men jeg kan sige, at jeg kun spiller en lille rolle. Det er Niels, der er i fokus sammen med et par andre, afslører Stine i sin story på Instagram.

Her ses Stine og Niels sammen til Knæk Cancer-showet i 2020. Foto: Jonas Olufson
Her ses Stine og Niels sammen til Knæk Cancer-showet i 2020. Foto: Jonas Olufson

Niels er motiveret
Til Ekstra Bladet fortæller Stine, at hun endnu ikke kan løfte sløret for detaljer om det nye tv-program, og hvad det kommer til at handle om.

Dog fortæller hun, at det primært har været Niels, der har haft et ønske om at lave mere tv.

- Det er Niels, der har sagt ja til at lave mere tv. Han er meget motiveret for projektet. Personligt har jeg ikke et stort behov for at lave meget mere tv, men støtter selvfølgelig Niels, siger hun.

Stine og Niels faldt pladask for hinanden, da Stine søgte kærligheden i den seneste sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Siden er de flyttet sammen i et hus i Brørup i Jylland, som de er i gang med at sætte i stand.

--------- SPLIT ELEMENT ---------