De to unge turtleduer Mia Kjær Sørensen og Martin Prytz må vænne sig til at se væsentligt mindre til hinanden fremover, efter 16-årige Martin fredag aften blev sendt hjem til Lolland af Mette Lindberg.
At Martin havnede i farezonen kom tydeligvis bag på kæresten, og det var en grådkvalt Mia, der kunne se Martin synge ’Follow You Home’ af Matt Millz i omsang mod Remees deltager Samanta Gomes.
- Jeg tror ikke, man kan sætte ord på, hvordan jeg har det. Jeg vil gøre alt for at gå videre. Mia sidder og græder, sagde Martin efter sin omsang, inden han gav Mia et kram.
- Nu tuder jeg jo bare mere. Han klarede det perfekt, lød de rosende ord fra Mia.
Blachman tordner mod deltager: - Du har kun to gear
Derefter brød Martin sammen i gråd, og Remee måtte trøste ham.
- Der er kun tre uger tilbage. Du har Mia derhjemme. Alt kører, forsøgte han sig.
At Martin overhovedet havnede i farezonen lå i kortene, efter dommernes vurdering af hans indledende optræden. Her sang han Justin Timberlakes ’Suit & Tie’ af Justin Timberlake. Og holdt simpelthen ikke niveau.
- Jeg er stor fan af den sang. Jeg synes dog, at det var en anelse anstrengt fra start, du svinger ikke så meget, som du plejer, og melodien er lidt lineær. Man savner dynamik, lød det fra Remee.
Mette Lindberg: - Grænser skal overskrides
Mette Lindberg stod med det endelige valg, og det var ikke let.
- Jeg sidder med svedige håndflader. Jeg vil sige til jer begge to at skulle synge for sig selv én gang til må være nervepirrende. At blive bedømt på den måde. At skulle præstere med de nerver, der sitrer må være umenneskeligt, indledte hun.
- I har gjort forskellige ting for mig, men jeg må sende den hjem, der har rørt mig mindst, selv om personen har sunget godt. Derfor sender jeg Martin hjem, sagde hun.
Der er nu kun fem deltagere tilbage i programmet, der har finaleshow den 31. marts.