Hård kritik: Nu ændrer TV 2 praksis

Casper Berthelsen fik depression efter realityprogrammet 'Bachelor', og han giver TV 2 en stor del af skylden. Nu ændrer tv-stationen praksis

Casper Berthelsen blev den første danske bachelor i programmet af samme navn, men det var bestemt ikke en dans på roser. Foto: Lotta Lemche / TV 2
Casper Berthelsen blev den første danske bachelor i programmet af samme navn, men det var bestemt ikke en dans på roser. Foto: Lotta Lemche / TV 2
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Anden sæson af TV 2-programmet 'Bachelor' kører i øjeblikket for fuld skrue, hvor to mænd forsøger at finde kærlighed blandt ikke færre end 18 kvinder i luksuriøse omgivelser.

Retter vi kikkerten tilbage til første sæson af realityprogrammet, var Casper Berthelsen den ene mand, der var omringet af de mange kvinder.

Godt nok fandt han kærligheden med Michaela i programmet, men tiden efter 'Bachelor' var stenhård. 

Casper Berthelsen har nemlig fortalt til Ekstra Bladet, at han blev ramt af en depression, som han giver TV 2 en stor del af skylden for.

Den kritik har TV 2's underholdningsredaktør, Thomas Strøbech, lyttet til, og nu vil stationen altså ændre praksis.

- I bagklogskabens lys skulle vi måske selv have tilbudt det (psykologhjælp, red.). Det er vigtigt for mig og TV 2, at vores medvirkende føler, at de kan være trygge. Så kan vi lære af Caspers sag og lave nye regler i den nye sæson – som vi faktisk har gjort – og blive bedre, lød det fra Thomas Strøbech i 'Go' aften Live' torsdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper Berthelsen danner i dag par med Sarah Jessica Jeppesen. Foto: Anthon Unger
Casper Berthelsen danner i dag par med Sarah Jessica Jeppesen. Foto: Anthon Unger
 

Fik det meget skidt
Kærligheden mellem Casper Berthelsen og Michaela blev aldrig rigtig til noget, for forholdet mellem dem sluttede kort efter programmet.

'Bacheloren' fortæller, at han blev efterladt med en knust hjerte, hvilket fik ham til at føle sig som en fiasko. Og denne følelse begyndte at blive værre, som tiden gik.

- Da jeg kom hjem til Danmark igen, gik der et halvt år, før der var premiere på programmet. I den periode blev jeg anbefalet ikke at date andre eller afsløre, om jeg var single på Facebook og de her ting. Samtidig var der corona, så man var bare derhjemme. Man kunne knapt nok se sin familie og venner, og det var ikke muligt at danne nye relationer, sagde han og tilføjede:

- Så jeg sad tilbage med et kæmpe tomrum, og det førte til, at jeg fik rigtig mange dårlige tanker om mig selv, og jeg fik det værre og værre. Jeg blev faktisk ramt af en depression. Jeg var meget hjemme, hvor jeg bare sad og græd. De dage, hvor det var værst, græd jeg nok en time om dagen. Det var især slemt i den periode, hvor 'Bachelor' blev vist i tv, og hvor jeg genoplevede det hele, som jeg synes var svært, og samtidig var der en meget stor opmærksomhed fra medierne.

I dag er Casper Berthelsen kommet ovenpå igen og har det meget bedre. Han har fundet kærligheden med Sarah Jessica Jeppesen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Casper Berthelsen tjente styrtende på at være med i 'Bachelor', men han ville gerne være pengene foruden - se hvor meget han tjener i forhold til andre danske realitystjerner lige her.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind