Fredag efter fredag indtager Oh Land, Thomas Blachman og Martin Jensen dommerbordet, når der løber 'X Factor'-auditions over danskernes skærme i øjeblikket.
Men selvom dommerne rejser fra by til by i forbindelse med hver audition, som i år både har været i København og Aarhus, har flere opmærksomme seere bemærket, at dommerne alligevel har det samme tøj på hver gang.
'Kan nogen forklare mig, hvorfor de altid har samme tøj på', skriver en på Facebook.
'Er alle auditions samme dag, siden de har det samme tøj på altid?', skriver en anden.
Videre på 'badebillet': - Jeg var mega nervøs
Ifølge TV2 er der dog en helt særlig grund til, at dommerne ikke skifter tøj under de tre auditions.
'Der er flere grunde til, at dommerne altid har haft det samme tøj på til auditions. Vi har haft auditions over flere dage i Århus og København', skriver Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV2, i en mail til Ekstra Bladet.
'Program 1 var et sammenklip fra København og program 2 fra Aarhus, og program 3, som vi viser i aften, er et sammenklip af auditions fra begge byer. Så for ikke at forvirre og forstyrre seerne har vi valgt igen i år, at dommerne har det samme tøj på under audition-optagelserne', lyder det videre.
Det manglende tøjskift skyldes altså ikke, at de optager samme dag, eller at dommerne kun har ét sæt tøj.
De mange musikere, der har siddet bag dommerbordet i 'X Factor', har ikke helt ubetydelige formuer at gøre godt med. Læs om de rige dommere her (+).
Du kan se 'X Factor' hver fredag klokken 20 på TV2 og TV2 Play.