Annonce:
Annonce:

Har fået sexlysten tilbage: - Jeg er et let bytte

Simone fra 'Fede forholdet' har efter sit store vægttab genfundet lysten til sex, og det kan til tider være for meget, mener kæresten Steffen

Efter vægttabet har Simone fået sexlysten tilbage. Men det skaber nogle udfordringer i forholdet. Foto: Morten Sønniksen
Efter vægttabet har Simone fået sexlysten tilbage. Men det skaber nogle udfordringer i forholdet. Foto: Morten Sønniksen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Efter Simone fra DR-programmet 'Fede forhold' har tabt flere kilo, har hun fået det bedre med sin krop, og det har også gjort, at lysten til sex og hendes partner Steffen er vendt tilbage.

Men nu er det Steffen, der ikke altid har lige så meget lyst, som Simone har.

- Simone er blevet mærkelig. Hun er ikke som sin alder, hun er som en lillebitte pige, der er helt nyforelsket, siger Steffen i programmet.

Ikke sjovt
Det har skabt udfordringer i forholdet, når den ene har mere lyst end den anden, fortæller de til Ekstra Bladet.

- Da jeg var overvægtig og havde det skidt, afviste jeg Steffen mange gange, fordi jeg ikke har været 'på'. Men efter jeg har tabt en masse kilo og har fået det bedre med mig selv og min krop, så har jeg fået min sexlyst tilbage igen.

- Så synes jeg lige pludselig, at jeg mangler initiativet fra Steffens side, fordi nu har jeg en sexlyst, og jeg synes så, at hans er blevet mindre.

Annonce:

- Så det er omvendt i forhold til før?

- Lige præcis. Vi har lige pludselig skiftet roller, og følelsen af at blive afvist er ikke sjov. Det er den følelse, jeg har, og jeg kan forestille mig, at det er den følelse, Steffen har haft i så lang tid, hvor jeg har afvist ham, fortæller Simone.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Parret har fået løst en række problemer i programmet. Foto: Morten Sønniksen/DR
Parret har fået løst en række problemer i programmet. Foto: Morten Sønniksen/DR
 

Et let bytte
Det skyldes ifølge Steffen, at han ikke længere skal på 'jagt', når han har lyst til sex. Det er også eksperten Frejs forklaring.

- Frej forklarede det også meget godt i afsnittet, fordi det er den der 'jagt', der pludselig ikke er der mere, og så er der noget af begæret, der skifter. Det skifter over på den anden banehalvdel, hvor det før var mig, der skubbede på.

Han suppleres af Simone, der er helt enig:

- Ja, din jagt er forsvundet, fordi jeg er et let bytte, kan man sige.

Annonce:

Okay at sige 'nej'
Parret har fundet en gylden mellemvej, fortæller de, og de holder fokus på, at de ikke må gøre det til et større problem, end det er.

- Man skal ikke gøre det til et problem. Det er okay, at man ikke har lyst, skal man huske. Det er tit, som om det er forkert, hvis en mand siger nej. Men det er faktisk også i orden.

- Det har du skullet arbejde med?

- Ja, det har jeg skullet acceptere. Jeg kan ikke tale på alle mænds vegne, men jeg er ret sikker på, at der er en hel del, der har den følelse, at det er lidt forkert, at en mand siger 'nej'. Vi har ligesom ry for, at det er os, der altid gerne vil. Men det er også okay at sige, 'jeg har egentlig ikke lige lyst', siger Steffen.

Du kan se 'Fede forhold' på DR og DR TV.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: