HBO bekræfter skræk-rygter om Game of Thrones

HBO har nu bekræftet, at finalesæsonen af Game of Thrones først får premiere i 2019

Game of Thrones' 8. sæson rammer færst skærmen i 2019. I mellemtide kan du hygge dig med denne trailer for sæson 7. Video: HBO

Politik, vold og sex.

Ja, Game of Thrones har det hele, hvilket har gjort den til én af de mest hypede serier i verden.

Ventetiden på sidste sæson føles lige så lang, som det tog White Walkers at nå muren i Nord.

Allerede i sommer, da sæson syv løb over skærmen, gik de grumme rygter. Vi skulle muligvis vente to år - og ikke et som normalt - før vi ville se, hvem der vandt magten om tronen.

Nu har skaberne af hit-serien bekræftet de verserende rygter i en pressemeddelelse. Game of Thrones' officielle Twitter-profil tweetede det torsdag aften, hvilket har fået mange fans til at lide lige så meget som Theon Greyjoy.

De sidste seks afsnit af den eventyrlige fortælling vil først se dagens lys i 2019.  Den eksakte dato er endnu ukendt.

I oktober gik optagelserne til den sidste sæson i gang. De forventer, at de sidste skud vil blive skudt i august.

Hvem vinder tronen til sidst? Bliver det Jon Snow, Cersei eller en helt tredje? Foto: AP
Hvem vinder tronen til sidst? Bliver det Jon Snow, Cersei eller en helt tredje? Foto: AP
 

I et interview med The playlist fortalte HBO's programchef, Casey Bloys, i sommer, at der er mulighed for, at det først bliver i 2019, at den sidste sæson får premiere.

  - De skal først skrive episoderne og finde ud af, hvornår de bliver sat i produktion. Vi ved meget mere, når vi er kommet længere med manuskriptet, fortæller Casey Bloys.

Mens afsnit som 'The Red Wedding' og 'Battle of Bastards' høstede roser fra hele verden, fik den seneste sæson en smule kritik.

Nu vil folkene bag hitserien give sig selv arbejdsro, sådan tilhængere af HBO's serie kan få den afslutning, som de fortjener.

- Det er klart første prioritet at lave Game of Thrones så godt som muligt, forklarede han i sommer.

Der er ingen tvivl om, at Game of Thrones er en anerkendt serie. De har vundet hele 38. Emmy-statuetter, hvilket gør den til den mest vindende tv-serie nogensinde.

Der er endnu ikke sluppet meget ud omkring indholdet af den sidste sæson. Men de to danskere Pilou Asbæk og Nikolaj Coster-Waldau vil begge have et par fremtrædende roller.

Game of Thrones