Annonce:
Annonce:

Her er alle ændringerne hos DR

Direktørområdet DR Medier nedlægges, mens der oprettes et nyt. Seks digitale initiativer igangsættes

DR har mandag præsenteret en lang række ændringer. Foto: Jens Dresling
DR har mandag præsenteret en lang række ændringer. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

DR skal udvikles til en 'fuldt ud digital public service-institution'.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse, der omhandler en omfattende plan for digital udvikling.

I den forbindelse søsættes seks digitale initiativer.

Strategien betyder også, at der ændres i DR's organisation.

Det medfører, at direktørområdet DR Medier nedlægges, og at der oprettes et nyt område ved navn DR Bruger, Marked og Publicering. Det betyder også, at Henriette Marienlund stopper som direktør i DR Medier. Hun rykker i stedet til DR Kultur, Børn og Unge.

Ændringerne betyder også flere ændringer i sendefladen på DR's kanaler.

Blandt andet bliver programmet 'LIGA', som indtil nu er blevet sendt på radiokanalen P3, rykket til P4, mens P3 Nyheder udfases. Det betyder et opgør med de klassiske timenyheder på kanalen.

Skal være digitalt
Et af målene med DR's nye strategiplan er ifølge generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at otte ud af ti danskere i 2023 ugentligt bruger DR's digitale tjenester.

- Kernen i DR's public service-opgave er stadig den samme. Vi vil understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskabet. Men danskerne er ikke ved at blive digitale mediebrugere, de er det allerede, og derfor skal vi udvikle DR's tilbud til brugerne i den digitale virkelighed.

- Den digitale udvikling er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for, at danskerne også fremover kan opdage og bruge dansk public service-indhold, siger Maria Rørbye Rønn, der er generaldirektør i DR, i pressemeddelelsen.

DR's nye strategiplan

  • DR TV skal være alle danskeres streamingtjeneste. DR’s streamingtjeneste skal være den digitale hovedindgang til DR’s tv-indhold. Det betyder, at DR TV skal være for alle, skal rumme alle genrer, samt at der udvikles et helt nyt digitalt nyhedstilbud. Desuden skal DR TV tilbyde live-indhold samt et fast tilbud til dem, der interesserer sig særligt for blandt andet kultur og historie. Indholdet skal også præsenteres, så det er mere relevant for den enkelte bruger.
     
  • DR skal have et tydeligt og sammenhængende tilbud til de unge. Det er helt afgørende, at unge finder og bruger dansk public service-indhold. Derfor samles og styrkes DR’s unge-tilbud, både organisatorisk i DR og i forhold til brugerne. Indholdet fra P3 og DR3 på tværs af platforme og medier samles under ét brand, et nyt P3-brand, der bygger videre på DR’s tradition for dansk ungeindhold. Unge er sammen med børn en klar styrkeposition for DR - på lige fod med kultur og nyheder.
     
  • DR’s indhold skal udvikles og produceres til digitalt brug. DR vil foretage et skifte, så indholdet over tid først og fremmest skal udvikles og produceres til at udkomme på digitale platforme. Den digitale indholdsudvikling skal ske inden for alle DR’s genrer, herunder nyheder, dokumentar, kultur, musik og drama.
     
  • DR LYD skal have et styrket podcasttilbud og udnytte liveradio som digital styrkeposition. DR vil øge antallet af podcasts, da det er her, flere og flere danskere lytter med, og da podcasts løser en række public service-opgaver særligt godt, blandt andet viden, politik og kultur. Der udvikles også en ny nyhedspodcast med regionalt indhold. DR skal samtidig fastholde og udvikle sin position inden for live-radio – også i et digitalt univers
     
  • Dr.dk skal være et nyhedssite for alle danskere. Dr.dk skal rumme mindre indhold end i dag og skal fremover først og fremmest give indsigt gennem et omnibus-nyhedstilbud. Samtidig skal dr.dk i højere grad være en indgang til DR’s øvrige public service-tilbud og gennem tværgående journalistik skabe større gennemslagskraft for DR’s indhold.
     
  • Danskerne skal kende DR’s tilbud og DR skal knytte stærkere relationer med brugerne på egne platforme. Mange digitale mediebrugere opdager ikke automatisk DR’s indhold. Derfor skal der gøres mere for, at de præsenteres for dette på de platforme, de benytter. Samtidig vil DR tilpasse sin tilstedeværelse på sociale medier, så formålet mere entydigt er at tiltrække brugerne til DR’s egne platforme.

Kilde: DR

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: