Annonce:
Annonce:

Holdkammerat om 'Robinson'-snyd: Vidste de løj

Jeg trængte dem op i en krog og udspurgte dem, siger Ditte Isabell Buchmann, der er en del af veteranholdet

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

For 'Robinson'-veteranen Ditte Isabell Buchmann kom det ikke som en stor overraskelse, da Jakob Kjeldbjerg i aftenens afsnit afslørede Michael Backer, Mathias Lynge og Andreas Jensen i at lyve omkring, hvordan de havde anskaffet sig en kæmpemæssig fisk.

De tre deltagere påstod, at de selv havde fanget fisken, men det viste sig, at de havde fået den i en nærliggende fiskerlandsby på den anden side af øen.

Et klart brud på reglerne i et program, hvor man skal vise, at man kan klare sig på egen hånd på en ø.

- Jeg vidste med det samme, at det var løgn, og at de ikke havde fanget den selv. Jeg trængte dem også op i en krog og udspurgte dem, men der holdt de fast i, at de havde fanget den selv, fortæller Ditte Isabell Buchmann.

Ditte_ 2.jpg

Skandale lurer i Robinson: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce:

Kørte deres eget spil
Hun understreger, at hun intet har imod de tre gutter som personer, men der var flere årsager til, at hun ikke købte deres forklaring omkring den famøse fisk.

- Drengene har haft deres egen agenda lige fra starten. Jeg kunne da godt se, at deres historie var for vild til at være sand, og så lugtede fisken i øvrigt dårligt. For mig var der tre scenarier; enten havde de fundet den et sted, ellers havde de fundet nogle fiskere eller fanget en virkelig syg fisk. Men de stod hårdnakket fast på deres forklaring.

- Hvad mener du med, at de har haft deres egen agenda?

- De kørte deres eget spil. Vi var castet sammen som en gruppe, der skulle bevise noget. Men fra dag ét kørte de deres eget spil. Jeg kunne ikke holde min kæft, så de ville have mig ud.

- Men nu var I jo holdkammerater, hvor stort et svigt var det i dine øjne, at de anskaffede sig den fisk?

Annonce:

- Kæmpe stort. Men de styrede jo showet på øen, fordi de også havde Tina bag sig. Jeg kan rigtig godt lide dem, men det er to store egoer, der vil vinde, og de kedede sig. De ville rigtigt i gang, men vi vidste jo, at vi skulle over til de andre på et eller andet tidspunkt, og at veteran-øen var vores ekspedition indtil da, fortæller hun.

Snyd_ 2.jpg

Mød deltagerne i Robinson

Åd det råt
For 'Robinson'-veteranen Bettina Tammaro var der noget uldent ved, at holdkammeraterne pludselig kom slentrende med en stor fisk. Men hun slog hurtigt tanken til side, fortæller hun.

- Der var en lille del af mig, der tænkte, at fisken var virkelig stor. Men jeg troede på dem. Set i bakspejlet var de måske begejstrede udover det sædvanlige. Men man er sulten og æder det hele råt, siger hun.

Bettina Tammaro har svært ved at sætte sig ind i de tre gutters tankegang.

- Da det blev afsløret, tænkte jeg bare, hvad fanden har I lavet. De er store, voksne mænd der er store nok til at træffe deres egne beslutninger, så det skuffede mig. Jeg kunne slet ikke forstå det. Der er jo altid konsekvenser, når Jakob Kjeldbjerg er vært, forklarer hun.

Daniel ude af ’Robinson’: Jeg fortryder intet

Annonce:

Den garvede 'Robinson'-kvinder følte sig samtidig splittet.

- Jeg var skide bange for, at vi alle ville ryge, fordi de havde gjort det. Jeg kan godt lide alle tre drenge, og jeg har lyst til at beskytte dem, men lige her er det ikke på min kappe. Er det ærgerligt? Ja, men de har selv valgt at træde i spinaten. Hvad har de egentlig haft gang i, spørger hun.

- Ditte nævner, at de kørte deres eget show. Var det også din opfattelse?

- Backer og Mathias fandt hinanden lynhurtigt og kørte deres eget show. De hyggede som to drenge, der havde fået lov at lege sammen, men der var ikke noget ondt i det. Vi andre var også velkomne, siger Bettina Tammaro, der mest af alt var træt af, at holdet mistede en holdkammerat som følge af deres fiskestunt.

Kan du genkende hende? Her har du set ’Robinson’-baben før

Ifølge Ditte Isabell Buchmann skete der mere, end man ser i programmet, da konfrontationen med Jakob Kjeldbjerg var forbi.

Annonce:

- De (produktionen, red.) råbte os ind i hovedet, og vi blev sat hver for sig og måtte ikke snakke sammen i halvanden time, imens vi ventede på en båd. Vi måtte ikke engang kigge på hinanden. Det havde været den bedste dag, fordi vi ikke skulle i ø-råd, så det var ubehageligt, og jeg blev flov på drengenes og veteranernes vegne, erkender Ditte Isabell Buchmann.

Da snyderiet blev opdaget, havnede veteranerne alligevel i ø-råd foran Jakob Kjeldbjerg, hvor der kun måtte stemmes på én af de tre. Her valgte holdet at stemme nytilkomne Andreas Jensen hjem.

Tina Bianca Mosekjær Madsen, der også er en del af veteranholdet oplyser, at hun ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: