I tårer: - Befriende at give slip

Oliver Lawson blev slået ganske kort tid før finaleudfordringen i 'Robinson Ekspeditionen'.
OBS: Denne artikel afslører ikke, hvem der ender med at vinde finalen senere i aften

Oliver måtte se sig slået af Amanda Sascha og forlade ekspeditionen i semifinalen. Foto: Nent Group Danmark
Oliver måtte se sig slået af Amanda Sascha og forlade ekspeditionen i semifinalen. Foto: Nent Group Danmark
Følg Film og tv

Så nåede Oliver Lawson sidste stop i 'Robinson Ekspeditionen'.

Efter en duel mod Amanda Sascha i aftenens finaleafsnit måtte han nemlig forlade TV3-programmet.

Men på trods af, at han skulle vinke farvel til drømmen om vindertrofæet og ikke mindst pengepræmien, så var han en lettet mand.

- Det er først nu, det går op for mig, hvor befriende det er at kunne give slip, lyder det fra en tårevædet Oliver i programmet.

Til Ekstra Bladet fortæller han, at den personlige udvikling har betydet langt mere, end muligheden for at løbe af med sejren.

- Jeg blev rørt og stolt af mig selv over, hvor langt jeg var nået. Så det var mest af alt glædestårer, som et tak for hele oplevelsen.

- Hele rejsen rørte mig virkelig. Jeg meldte mig til programmet, fordi jeg først og fremmest gerne ville lidt mere i kontakt med mig selv og mine følelser, og det kom jeg i den grad i mål med. Jeg kom aldrig for pengene eller sejrens skyld. Det, der har betydet noget for mig, det er alle de mennesker, jeg har mødt, og alle de minder og snakke, jeg har fået med undervejs, lyder det fra Oliver.

Oliver kunne ikke holde tårerne tilbage, da han skulle forlade ekspeditionen. Foto: Nent Group Danmark
Oliver kunne ikke holde tårerne tilbage, da han skulle forlade ekspeditionen. Foto: Nent Group Danmark
 

Mit løb var kørt
Den vakse seer bemærker nok, at Oliver er en smule ude af den under dødskampen.

Men det er der faktisk en forklaring på, da Ekstra Bladet spørger ind til duellen.

- Så snart jeg fik at vide, hvad dysten gik ud på, der vidste jeg, at det var min billet hjem, fortæller Oliver.

For at sikre sig en plads videre i ekspeditionen skulle de to duellanter være hurtigst til at få fat i brikkerne med den rigtige farve, og det viste sig at være lidt af en udfordring for den 28-årige københavner.

Oliver kæmpede med farverne i duellen mod Amanda Sascha. Foto: Nent Group Danmark
Oliver kæmpede med farverne i duellen mod Amanda Sascha. Foto: Nent Group Danmark
 

Han er nemlig farveblind og kunne derfor ikke skelne mellem de forskellige brikker.

- Jeg kunne ikke se farverne, og selvom jeg selvfølgelig ville give det en chance, så tænkte jeg, at nu var mit løb kørt. Jeg stod og tænkte på alle de fede momenter, jeg har haft undervejs. Det hele kørte gennem hovedet på mig. Og så kan jeg huske, at jeg siger farvel til dem allesammen, og det næste er, at jeg sidder på hotellet med en Snickers i hånden, forklarer Oliver, hvorefter han understreger, at han tabte til en værdig modstander:

- Amanda Sascha har min dybeste respekt. Hun er den sejeste, og hun havde sikkert også vundet, uanset om jeg var farveblind eller ej. Og så håbede jeg bare, at hun ville tage sejren og gå hele vejen.

Om det lykkes for Amanda Sascha at gå hele vejen, kan du følge på TV3 og Viaplay.

Flere tidligere deltagere har måttet betale en høj pris for tv-eventyret, der har givet dem mén for livet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jakob Kjeldberg fortæller om, hvordan det var at optage 'Robinson Ekspeditionen' under corona.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.