Det er sjældent nemt at sige farvel, men for 'X Factor'-deltager Clara Nedergaard var det ekstra svært i fredagens program.
For både Rosita, der ligesom Clara er på Thomas Blachmans hold, og Kwamie Livs gruppe Diverse var i farezonen, og det tog hårdt på den 19-årige sanger.
Faktisk så hårdt, at hun var stort set opløst i tårer, da kameraerne slukkede, og fredagens liveshow var forbi.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Det var lidt en træls situation at stå i, når jeg har Rosita på mit hold, som jeg er mega-tæt med, og så Diverse, som jeg også er virkelig tæt med. Det bliver bare meget stille, så det var meget rørende at stå i den situation, hvor det var lidt pest eller kolera, hvad der kunne ske, fortalte hun til Ekstra Bladet efter showet og fortsatte:
- Men generelt synes jeg, det er forfærdeligt, når vi har arbejdet så længe sammen og er blevet så tætte. Det kommer virkelig tæt på.
Læs også: Svigter totalt: Til at vræle over
Ikke helt glad
Selv gik Clara Nedergaard direkte videre og kunne allerede som nummer to deltager ånde lettet op, da vært Sofie Linde råbte hendes navn.
Alligevel var det hendes med-deltageres situation, der fyldte for den unge kvinde.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Læs også: Efter chokudmelding: Intet med løn at gøre
- Jeg tror slet ikke, jeg tænkte i situationen. Man regner ikke med det, så det var meget surrealistisk at gå forbi alle de andre, der stadig står og venter. Man kan ikke engang være helt glad.
- Men du glæder dig til næste uge?
- Jeg glæder mig SÅ meget til næste uge. Det gør jeg godt nok, lød det fra Clara.
Storfavorit
Men det er hun bestemt ikke den eneste, der gør.
Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo kaldte Clara Nedergaards oplevelse for 'sensationel', kvitterede med fire stjerner og proklamerede, at hun 'tørrede gulv' med de andre deltagere.
Og i Ekstra Bladets liveblog stemte 50 procent ud af knap 2000 læsere på Clara som deres favorit efter aftenens optræden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. De andre er også virkelig dygtige, og jeg har ikke selv nogen favorit. Men det er jeg meget glad for at høre, sagde hun om titlen som stor-favorit.
I sidste ende blev det gruppen Diverse, der måtte forlade programmet som de allerførste.
Hvordan det går Clara Nedergaard videre i 'X Factor', kan du følge fredag på TV 2 og TV 2 Play.